Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til Bygningsstyrelsen med henblik på oprettelse af en enhed, der skal forberede og koordinere nedrivningen af minkerhvervets produktionsanlæg.
Sagen udmønter den aftale, der den 25. januar 2021 blev indgået mellem regeringen samt partierne V, RV, SF og LA om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19-pandemien. Ansvaret for koordinering af nedrivningsopgaverne placeres i den nye enhed under Transportministeriet, mens selve nedrivningen og bortskaaffelsen forventes udført af private leverandører via rammeudbud. I aftalen fra januar 2021 skønnes udgifterne til nedrivning til mellem 1,5 mia. kr. og 2,7 mia. kr., dog med betydelig usikkerhed.
Opgaven opdeles i en opstartsfase (2021 til 1. marts 2022) og en eksekveringsfase (fra 1. marts 2022 til forventeligt 2026). Aktstykket vedrører finansieringen af opstartsfasen, hvor der søges afsat 3,0 mio. kr. i 2021 og 7,0 mio. kr. i 2022. De 3,0 mio. kr. til 2021 håndteres ved direkte opskrivning af Transportministeriets bevilling uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. Midlerne dækker primært personaleomkostninger samt andre ordinære driftsomkostninger.
Konti på finansloven 2021, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2021.