Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til donation af personlig udrustning til Ukraine som følge af den sikkerhedspolitiske situation i landet. Aktstykket var oprindeligt fortroligt, men fortroligheden er ophævet ved forsvarsministerens skrivelse af 4. oktober 2023.
- Donationen retter sig specifikt mod en gruppe ukrainske soldater, der modtager træning i Danmark i relation til tidligere tiltrådte donationer.
- Det donerede materiel omfatter forskellige uniformsdele, førstehjælpssæt, beskyttelsesudrustning og hjelme. Danske kendetegn fjernes fra udstyret før afsendelse.
- Donationen vurderes at medføre merudgifter på op til 0,5 mio. kr. i 2022. Udgiften afholdes af bevillingen på § 12.13.02. Materieldrift.
- Forsvarsministeriet anmoder om hjemmel til at oppebære indtægter på samme bevillingskapitel som følge af eventuel refusion af dele af udgifterne via Den Europæiske Fredsfacilitet.
- Donationen ses i sammenhæng med den aftalte reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 ifølge det nationale kompromis for dansk sikkerhedspolitik. Udgifterne søges finansieret af reserven.
- Sagen blev afgjort og tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 25. maj 2022.