Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 46,0 mio. kr. til Banedanmarks drift af jernbanenettet for at dække forventede merudgifter til infrastrukturenergi i 2023 som følge af forhøjede elpriser.
- Merudgifterne henføres primært til sporskiftevarme samt energiforbrug til tekniske installationer, signaler og belysning.
- Beløbet på 46,0 mio. kr. finansieres ved overførsel af bevillinger fra andre poster inden for Transportministeriets område: 5,6 mio. kr. fra Banedanmarks statsvirksomhed, 11,7 mio. kr. fra indkøb af jernbanetrafik i Midt- og Vestjylland samt Svendborgbanen, 23,3 mio. kr. fra puljer til den kollektive trafik og 5,4 mio. kr. fra rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne.
- Tilførslen vil bibeholde en videreførsel på ca. 17,0 mio. kr. på hovedkontoen, hvilket vurderes hensigtsmæssigt givet usikkerheden omkring vejrlige forhold og energipriser.
- Aktstykket er tiltrådt af Finansudvalget. Enhedslisten støtter aktstykket som aftalepart i Infrastrukturplan 2035, men bemærker principielt, at midler til den kollektive transport ikke bør bruges til at finansiere merudgifter på andre områder.