Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til oprettelse af en pulje på samlet 300,0 mio. kr. i perioden 2025-2027 til støtte af innovationsinitiativer og tilhørende anskaffelser ved dansk og udenlandsk forsvarsindustri med henblik på donationer til Ukraine.
- Puljen udmøntes med 100,0 mio. kr. årligt og finansieres fra Ukrainefonden.
- Midlerne anvendes til innovationsprojekter, tests samt anskaffelser, der skal doneres direkte til Ukraine baseret på landets militære behov.
- Støtten kan bidrage til at styrke Forsvarets adgang til danske forsvarsindustrielle kompetencer og kapaciteter inden for prioriterede teknologiområder.
- De enkelte anskaffelser forelægges ikke Finansudvalget enkeltvis, men udvalget orienteres om rammens endelige udmøntning.
- Det forventes, at dele af udgifterne kan refunderes via Den Europæiske Fredsfacilitet.
- Regeringen har rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, og aktstykket er tiltrådt af Finansudvalget den 10. april 2025.