Justitsministeriet orienterer Finansudvalget om, at Rigspolitiets projekt med anskaffelse af en national operativ disponeringsløsning (POL-DISP) er forsinket med ca. 9 måneder og fordyret med 10,5 mio. kr. (2025-pl) svarende til 2 pct. Projektet forventes færdiggjort i juni 2026, og de samlede projektudgifter udgør 462,0 mio. kr. inkl. risikopulje og ekskl. renter.
- POL-DISP skal erstatte flere systemer og give en fælles it-platform til udvælgelse, styring og koordination af politiets personale og materiel (primært køretøjer). Platformen anvendes i vagtcentraler og servicecentre i alle politikredse og i Rigspolitiet.
- Overtagelsesdagen blev nået den 29. november 2024 med betinget godkendelse, endelig godkendt den 21. februar 2025. Pilot-afprøvning i første politikreds startede den 14. maj 2025.
- Forsinkelsen skyldes primært, at den eksterne leverandør ikke kunne levere alle udestående leverancer til tiden, samt at trækket på Rigspolitiets tekniske ressourcer til overtagelsesprøven blev større end forudset.
- Udrulning til 11 politikredse sker fra maj 2025 til juni 2026. For Københavns Politikreds forventes implementeringen inden februar 2027.
- Fordyrelsen på 10,5 mio. kr. skyldes især merudgifter til bemanding (20,9 mio. kr.), delvist modsvaret af en prisreduktion fra leverandøren (-9,9 mio. kr.), samt ændrede hardwarebehov (5,8 mio. kr.) og reduktion af risikopuljen (-6,3 mio. kr.).