Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at indarbejde de bevillingsmæssige konsekvenser af overdragelsen af Investeringsfonden for Færøerne til de færøske myndigheder pr. 1. januar 2025 på forslag til lov om tillægsbevilling.
- Overdragelsen blev gennemført ved lov nr. 1461 af 10. december 2024. Fonden blev oprettet i 1964 og har til formål at yde lån til investeringer i større offentlige anlæg, private virksomheder og almennyttige formål, der kan fremme færøsk erhvervsudvikling.
- Afhændelsen vedrører afgang af kapitalindskud samt tabsføring heraf på 140,0 mio. kr. i 2025 på § 08.33.31. Investeringsfonden for Færøerne. Udgiften modsvares af en tilsvarende indtægt.
- Det samlede tab for de offentlige finanser som følge af overdragelsen er 682,0 mio. kr., svarende til fondens egenkapital (kapitalindskud på 140 mio. kr. og overført overskud på 542 mio. kr.). Den del af tabet, der vedrører overført overskud, er allerede håndteret på finansloven for 2025.
- Aktstykket giver alene hjemmel til at registrere afhændelsen korrekt i statsregnskabet.