Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 4,0 mio. kr. i 2026 til Erhvervsstyrelsen til en ny etableringsenhed under ”Build with Ukraine”-initiativet.
- Enheden skal fungere som ”Single Point of Entry” og bistå ukrainske og andre udenlandske forsvarsindustrielle virksomheder med hurtigt at etablere produktionsvirksomhed i Danmark, herunder med myndighedskontakt, tilladelser, lokation, rådgivere m.v.
- Initiativet følger af en aftale mellem den danske og den ukrainske regering af juni 2025 med henblik på at styrke Ukraines forsyningskæder samt dansk og europæisk sikkerhed.
- Udgiften finansieres af regeringsreserven (§ 35.11.19).