Social- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 30,0 mio. kr. til videreførelse af forsøg med ledsagelse for ældre med synshandicap hos Dansk Blindesamfund i 2026.
- Formålet er at tilbyde landsdækkende ledsagelse til ældre over 67 år med en synsrest på 10 pct. eller mindre i forhold til normalsyn, som ikke er omfattet af den eksisterende ledsageordning efter serviceloven.
- Ordningen giver adgang til syv timers ledsagelse om måneden i forbindelse med daglige gøremål og øvrige aktiviteter.
- Midlerne finansieres af regeringsreserven på finansloven for 2026 (§ 35.11.19).
- Tilskuddet udmøntes direkte til Dansk Blindesamfund, som kan anvende op til 4 pct. af bevillingen til administration af ordningen.