Hvad ændrede sig mest i 2026?

Bevillingen stiger med 11,4 mia. kr. til 13,7 mia. kr., primært fordi midler fra forsvarsforliget og Accelerationsfonden er udmøntet til kontoen.[1][2]

Finanslovforslaget gav 6.334,1 mio. kr. mere, primært ved udmøntning af første og anden delaftale og Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten under Forsvarsforliget 2024-2033.[1]

Ændringsforslagene tilførte 5.752,3 mio. kr. fra Accelerationsfonden.[2]

Aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret tog 443,0 mio. kr., og en nedjustering af INTOPS-reserven tog 250,0 mio. kr.[2]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af første og anden delaftale samt Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten under Forsvarsforliget 2024-2033 til kontoen (finanslovforslaget).+6,3 mia.
• Udmøntning af midler fra Accelerationsfonden under ændringsforslagene.+5,8 mia.
• Aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret af oktober 2025 flytter midler fra kontoen.omlægning443 mio.
• Nedjustering af INTOPS-reserven i Effektiviserings- og Prioriteringsanalysen (EP5).−250 mio.

Bevillingen stiger med 9,5 mia. kr. til 180,7 mia. kr., primært fordi kontoen er reguleret med tilpasningsprocenten + 2,0, svarende til 4,8 pct.[1]

Aktiviteten stiger samtidig fra 1.152,4 til 1.174,1 tusinde fuldtidspersoner.[1]

Ændringsforslagene sænkede kontoen med 711,3 mio. kr. i 2026, især på grund af et nyt skøn på 773,2 mio. kr.[1]

Udskydelsen af ældrechecken fra januar til april øgede kontoen med 63,3 mio. kr.[1]

Det flyttede pengene

• Nyt skøn reducerer kontoen i 2026 (indgår i ændringsforslagenes samlede reduktion på 711,3 mio. kr.).−773 mio.
• Udskydelse af flytning af ældrechecken fra januar til april forhøjer kontoen.+63 mio.

Statstilskuddet til regionerne stiger med 8,9 mia. kr. til 134,8 mia. kr., fordi tilskuddet til sundhedsområdet bliver reguleret for pris- og lønudvikling og opgaveændringer og hæves med økonomiaftalen for 2026.[1][2]

Ifølge økonomiaftalen stiger regionernes udgiftsniveau i 2026 med 2,3 mia. kr. på sundhedsområdet og med 75 mio. kr. på regional udvikling.[2]

Hertil kommer et nyt ekstraordinært tilskud på 1.050,0 mio. kr. i 2026 til regionernes likviditet og 0,6 mia. kr. fra sundhedsfonden, som skal fordeles via bloktilskuddet.[1][2]

Kilderne oplyser ikke, hvor stor en del af stigningen der skyldes pris- og lønreguleringen.[1]

Det flyttede pengene

• Økonomiaftalen for 2026 hæver regionernes udgiftsniveau på sundhedsområdet+2,3 mia.
• Økonomiaftalen for 2026 hæver regionernes udgiftsniveau på regional udvikling+75 mio.
• Nyt ekstraordinært tilskud til regionernes likviditet i 2026 (underkonto 30), som ikke var der i 2025+1,1 mia.
• Foreløbig udmøntning fra sundhedsfonden, som fordeles via bloktilskuddet+600 mio.

Kontoen er ny i finansloven for 2026 med en bevilling på 7,2 mia. kr., som følge af politisk aftale om yderligere styrkelse af Forsvaret.[1]

Midlerne udmøntes til relevante anlægskonti under § 12. Forsvarsministeriet i takt med implementering af initiativer.[1]

Det flyttede pengene

• Kontoen er oprettet som en del af politisk aftale om yderligere styrkelse af Forsvaret.+7,2 mia.

Kontoen er ny i 2026 og står med 5,6 mia. kr., fordi der blev afsat 25.000,0 mio. kr. i 2026 til at accelerere Forsvarets kampkraft og til militær støtte til Ukraine.[1]

Af de 25.000,0 mio. kr. var der allerede truffet beslutning om udmøntning af 7.044,1 mio. kr., så der resterede 17.955,9 mio. kr.[1]

Under ændringsforslagene blev kontoen reduceret med 12.310,4 mio. kr., fordi midler blev udmøntet fra fonden til andre konti, og tilbage står de 5,6 mia. kr.[1]

Kontoen er oprettet som følge af aftalen om styrkelse af Forsvarets kampkraft fra februar 2025.[1]

Det flyttede pengene

• Fonden er afsat med 25 mia. kr. i 2026 til hurtigere opbygning af kampkraft og militær støtte til Ukraine+25,0 mia.
• Allerede besluttet udmøntning af midler fra fonden, så restbeløbet er mindreomlægning7,0 mia.
• Udmøntning af midler fra fonden til andre konti under ændringsforslagene reducerer fondskontoenomlægning12,3 mia.

Bevillingen til materielanskaffelser stiger med 3,9 mia. kr. til 14,5 mia. kr., især fordi udgifterne allerede i finanslovforslaget blev hævet med 3,7 mia. kr. til materiel fra Accelerationsfonden og nye initiativer i forsvarsforliget.[1]

Samtidig ventes 67,6 mio. kr. mindre i indtægter fra salg af udfaset materiel, og det øger også nettobevillingen.[1]

Under forhandlingerne blev kontoen forhøjet med netto 107,8 mio. kr. fra Accelerationsfonden, og heri er trukket 38,9 mio. kr. fra som følge af aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret fra oktober 2025.[2][3]

Det flyttede pengene

• Højere udgifter på finanslovforslaget til materiel fra Accelerationsfonden og nye initiativer i forsvarsforliget+3,7 mia.
• Lavere forventede indtægter fra salg af udfaset materiel, som øger nettobevillingen+68 mio.
• Ændret under forhandlingerne: nettoforhøjelse fra Accelerationsfonden (fortrolige aktstykker)+108 mio.
• Ændret under forhandlingerne: reduktion som følge af aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret fra oktober 2025 (indgår i nettoforhøjelsen)−39 mio.

Kontoen er ny i finansloven for 2026 og udgør en bevilling på 3,9 mia. kr.[1]

Midlerne afsættes som en reservationsbevilling til at udmønte initiativer fra aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret.[2]

Beløbene overføres løbende til de relevante driftskonti under Forsvarsministeriet i takt med implementeringen af aftalens indhold.[2]

Det flyttede pengene

• Kontoen er oprettet som en reservationsbevilling for at udmønte midler fra politiske aftaler om yderligere styrkelse af Forsvaret.+3,9 mia.

Bevillingen stiger med 3,7 mia. kr. til 23,6 mia. kr., næsten alt i BNI-bidraget, som går fra 15.431,7 til 19.061,2 mio. kr.[1]

EU-budgettet for 2026 har betalingsbevillinger på ca. 190,1 mia. euro mod ca. 155,2 mia. euro i budgettet for 2025.[2][3]

Den reviderede flerårige finansielle ramme øger desuden EU's udgiftsniveau fra 2024 til 2027.[2]

Under forhandlingerne blev kontoen nedjusteret med 364,4 mio. kr. i 2026 efter aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU's budget.[1]

Det flyttede pengene

• EU-budgettet for 2026 har langt højere betalingsbevillinger end budgettet for 2025, hvilket hæver det danske BNI-bidrag+190,1 mia.
• Betalingsbevillingerne i EU-budgettet for 2025, som FL 2025 byggede på+155,2 mia.
• Nedjustering af BNI-bidraget i 2026 under forhandlingerne efter aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU's budget for 2026−364 mio.

Bevillingen falder med 2,3 mia. kr. til 23,9 mio. kr.; kontoen er en reserve, hvorfra der udmøntes midler til andre konti som følge af forsvarsforliget 2024-2033.[1]

Midlerne udmøntes i takt med, at der indgås politiske delaftaler, og med Finansministeriets forudgående tilslutning.[1]

Ændringsforslagene reducerede kun kontoen i 2029, med 66,8 mio. kr., så de forklarer ikke faldet i 2026.[2]

Det flyttede pengene

• Ændringsforslagene reducerer kun 2029 (ikke 2026) som følge af aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret.−67 mio.

Bevillingen falder med 1,7 mia. kr., da puljen til regionernes sundhedsvæsen ophører i 2026.[1]

Kontoen fremgår ikke længere i budgetspecifikationen for 2026, hvor udgiftsbevillingen er sat til nul.[1]

Det flyttede pengene

• Puljen til regionernes sundhedsvæsen, der var et engangsinitiativ i 2025, ophører og udgives ikke i 2026.−1,7 mia.

Bevillingen stiger med 1,7 mia. kr., fordi kontoen er ny i 2026 og blev oprettet under finanslovsforhandlingerne som en del af midlerne til bedre og billigere dagtilbud.[1]

Børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fordele et statsligt tilskud på 1.685,8 mio. kr. i 2026 til kommunerne.[2]

Tilskuddet fordeles efter kommunernes andel af forventede 0-5-årige børn og går til mere pædagogisk personale, mere tid til faglig ledelse og indfasning af lavere forældrebetaling.[3]

Kontoen har ingen beløb i budgetoverslagsårene, mens en reserve på en anden konto har 1.781,3 mio. kr. årligt fra 2027 til kommunale udgifter til bedre og billigere dagtilbud.[4]

Det flyttede pengene

• Ny konto oprettet under finanslovsforhandlingerne til et generelt løft af dagtilbudsområdet som led i bedre og billigere dagtilbud+1,7 mia.
• Midlerne fra 2027 og frem ligger i en reserve på en anden konto (20.11.79) til kommunale udgifter til bedre og billigere dagtilbudomlægning1,8 mia.

Bevillingen stiger med 1,6 mia. kr., fordi kontoens indtægter er 324,7 mio. kr. i 2026 mod 2.967,4 mio. kr. i budgettet for 2025, hvilket mere end opvejer lavere udgifter på 82.445,7 mio. kr. mod 83.515,5 mio. kr.[1]

Indtægten i 2026 er blandt andet en foreløbig afregning på 322,8 mio. kr. fra 16 kommuner, der selvbudgetterer.[1]

Statstilskuddet er fastsat til 83.312,9 mio. kr., men 375,7 mio. kr. og 589,9 mio. kr. af det overføres til § 16.71.10.[1]

Finansministeren kan desuden reducere bloktilskuddet med 361,4 mio. kr. som følge af beskæftigelsesreformen.[2]

Det flyttede pengene

• Indtægt fra foreløbig afregning for de 16 kommuner, der selvbudgetterer i 2026−323 mio.
• Statstilskuddet er fastsat til 83.312,9 mio. kr., hvoraf 375,7 mio. kr. og 589,9 mio. kr. overføres til § 16.71.10omlægning83,3 mia.
• Bemyndigelse til at reducere bloktilskuddet som følge af beskæftigelsesreformen−361 mio.

Bevillingen til Forsvarets bygge- og anlægsarbejder stiger med 1,5 mia. kr. til 3,2 mia. kr., fordi første og anden delaftale under Forsvarsforliget 2024-2033 og midler fra Accelerationsfonden udmøntes på kontoen.[1]

Stigningen ses især i rådighedspuljen til øvrige byggearbejder, som går fra 443,4 mio. kr. til 2.314,9 mio. kr.[2][3]

Tre ældre projekter, bl.a. restaureringen af Lakajgården, får mindre, fordi de afsluttes i 2026.[2][3]

Kontoen er samtidig flyttet fra § 12.14.03 under Ejendomme til § 12.23.43 under Forsvarskommandoen.[4][5]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af første og anden delaftale under Forsvarsforliget 2024-2033 samt midler fra Accelerationsfonden+1,5 mia.

Bevillingen stiger med 1,4 mia. kr., fordi der forventes mere aktivitet, som øger kommunernes udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven, barnets lov og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.[1]

Kontoen er lovbunden, så beløbet følger reglerne og aktiviteten og ikke en fast ramme.[2]

Bevillingen til Fremtidens sygehusstruktur falder med 1,4 mia. kr., fra 2 mia. kr. på finansloven for 2025 til 691 mio. kr. på finansloven for 2026, samtidig med at statens tilskud fra Kvalitetsfonden til de nye sygehuse er ved at være udbetalt.[1]

Der var oprindeligt ikke afsat penge til 2026 på kontoen, men den er nu opjusteret med 691 mio. kr. i 2026 til at finansiere kvalitetsfondsprojekter.[1]

Ved udgangen af 2024 ventede ministeriet, at ca. 85 pct. af tilskuddet var udbetalt, og den nye sygehusstruktur ventes færdig omkring 2027; fra 2027 er der ikke afsat penge på kontoen.[1]

Det flyttede pengene

• Kontoen er opjusteret i 2026 til finansiering af kvalitetsfondsprojekter.+691 mio.

Bevillingen falder med 1,3 mia. kr., primært fordi forhøjelsen på 1.243,9 mio. kr. til videreførelse af politiets økonomi alene gælder 2025.[1]

Også tekniske korrektioner for udlændingeopgaver (40,4 mio. kr.) og Asylpakke 1 (44,8 mio. kr.) samt omlægningen af grænseindsatsen mod Sverige og Tyskland (92,3 mio. kr.) er alene forhøjet i 2025.[1]

Rigspolitiet mv. er fra 2026 budgetteret på den nye hovedkonto 11.23.08.[1]

Det flyttede pengene

• Engangsforhøjelse i 2025 til videreførelse af politiets og anklagemyndighedens økonomi, herunder it-organisation, indgår ikke i 2026−1,2 mia.
• Tekniske korrektioner for udlændingeopgaver gælder kun 2025teknisk40 mio.
• Tekniske korrektioner for Asylpakke 1 gælder kun 2025teknisk45 mio.
• Omlægning af grænseindsatsen mod Sverige og Tyskland er alene forhøjet i 2025−92 mio.

Bevillingen stiger med 1,2 mia. kr. til 2 mia. kr., primært fordi indtægtsbevillingen er reduceret med 865,1 mio. kr. i ændringsforslagene.[1]

Heraf skyldes 731,1 mio. kr. ændrede aktivitetsskøn for udlån af studielån, og 134,0 mio. kr. ændrede skøn for afdrag på studielån.[1]

De tildelte studielån falder fra 2.675,6 mio. kr. i 2025 til 1.966,9 mio. kr. i 2026.[2]

Udgiftsbevillingen er forhøjet med 116,4 mio. kr. som følge af ændrede skøn for afdrag på studielån og misligholdt studielån.[1]

Det flyttede pengene

• Indtægtsbevillingen (låneoptag) er reduceret i ændringsforslagene, hvilket øger nettobevillingen+865 mio.
• Del af indtægtsreduktionen: ændrede aktivitetsskøn for udlån af studielån (lavere tildelt lån)+731 mio.
• Del af indtægtsreduktionen: ændrede skøn for afdrag på studielån+134 mio.
• Udgiftsbevillingen er forhøjet som følge af ændrede skøn for afdrag på studielån og misligholdt studielån+116 mio.

Nettobevillingen stiger med 1,1 mia. kr. til 7,3 mia. kr., fordi der er flere modtagere: aktiviteten stiger fra 138,9 til 151,5 tusind fuldtidspersoner mellem 2025 og 2026.[1][2]

Kontoen er reguleret med tilpasningsprocenten + 1,7, svarende til 4,5 pct.[3]

Under forhandlingerne blev udgiftsbevillingen forhøjet med 801,9 mio. kr. som følge af nyt skøn, mens indtægtsbevillingen fra kommunerne blev forhøjet med 639,7 mio. kr.[3]

Aftalerne om beskæftigelsesreform og frakendelse flytter kun 12,2 mio. kr. op og 0,5 mio. kr. ned i 2026.[3]

Det flyttede pengene

• Nyt skøn forhøjer udgiftsbevillingen under ændringsforslagene+802 mio.
• Nyt skøn forhøjer indtægten fra kommunal medfinansiering og dæmper nettostigningen−640 mio.
• Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen (udgift)+12 mio.
• Aftale om frakendelse af førtidspension og skærpet karantæne (udgift)−500 t.

Bevillingen stiger med 956,8 mio. kr. til 21,9 mia. kr., fordi udgiften til stipendier vokser fra 21.333,6 til 22.311,2 mio. kr.[1][2]

Antallet af stipendieårsværk stiger fra 285.148 til 286.173.[1]

Indtægterne fra krav på for meget udbetalt støtte stiger fra 369,5 til 390,3 mio. kr., hvilket trækker nettobevillingen ned.[1]

Bevillingen stiger med 955,4 mio. kr. til 6,4 mia. kr., især fordi ca. 464 mio. kr. årligt fra lærepladstaxameteret fra 2026 lægges ind i de ordinære taxametre.[1]

Aftalen fra maj 2025 afsætter desuden 262,1 mio. kr. fra 2025 stigende til 365,7 mio. kr. i 2030 til et permanent takstløft.[2]

Under forhandlingerne blev undervisningstaxameteret forhøjet med 130,3 mio. kr. i 2026 på grund af ændrede aktivitetsskøn.[3]

Bevillingerne til fodterapeut-, lokomotivfører- og fiskeriuddannelsen og adgangsgivende kurser er fra 2026 overført til kontoen.[4][5][6]

Det flyttede pengene

• Midlerne fra lærepladstaxameteret omlægges fra 2026 til de ordinære taxametertilskud på erhvervsuddannelserne (udgiftsneutralt i aftalen).omlægning464 mio.
• Permanent takstløft til erhvervsuddannelserne fra aftalen af maj 2025.+262 mio.
• Undervisningstaxameteret forhøjet under forhandlingerne på grund af ændrede aktivitetsskøn.+130 mio.

Bevillingen stiger med 800,2 mio. kr., fordi Danmarks forventede bidrag til Den Europæiske Fredsfacilitet i 2026 er øget, og forøgelsen er finansieret af Ukrainefonden.[1]

Tallene for 2026 bygger på et foreløbigt skøn fra EU og på midler, der er udmøntet fra reservationen i Ukrainefonden.[2]

Fredsfacilitetten bruges bl.a. til refusioner til medlemsstaterne for dele af værdien af deres militære donationer til Ukraine.[1]

Kontoen er desuden forhøjet med 1,9 mio. kr. årligt, fordi Udenrigsministeriets tilskud til EU-Satellitcenter er flyttet hertil.[2][3]

Det flyttede pengene

• Danmarks forventede bidrag til Den Europæiske Fredsfacilitet i 2026 er øget og finansieret af Ukrainefonden+800 mio.
• Udenrigsministeriets tilskud til EU-Satellitcenter (civilt område) er flyttet til kontoenomlægning1,9 mio.

Bevillingen falder med 778,4 mio. kr. fra FL 2025 til FL 2026, primært fordi beskæftigelsesreformen reducerer budgetgarantien.[1]

Forlængelsen af opholdstilladelsen for ukrainske flygtninge øger bevillingen med 429,3 mio. kr.[1]

Ligestilling af udlændinge i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene øger udgifterne med 6,5 mio. kr.[1]

Det flyttede pengene

• Beskæftigelsesreformens konsekvenser for budgetgarantien reducerer bevillingen markant.−583 mio.
• Forlængelse af opholdstilladelsen for ukrainske flygtninge øger udgifterne under budgetgarantien.+429 mio.
• Ligestilling af udlændinge i forhold til opholds- og beskæftigelseskrav øger udgifterne.+6,5 mio.
• Skattefri seniorpræmie og andre ældreinitiativer reducerer bevillingen på reserven for øvrige indkomstoverførsler.−9 mio.
• Beskæftigelsesreformens konsekvenser for øvrige indkomstoverførsler øger bevillingen.+16 mio.
• Frakendelse af førtidspension og skærpet karantæneordning reducerer bevillingen let.−400 t.

Bevillingen stiger med 740 mio. kr., primært pga. midler til strafreform og udvidelse af kapacitet i kriminalforsorgen.[1]

Der afsættes yderligere 24,5 mio. kr. til implementering af ny klientløsning (NyX) og 11,7 mio. kr. til indsats over for løsladte terrordømte.[1]

Beløbet øges også med 9,1 mio. kr. til intensivering af meldepligten for udlændinge uden lovligt ophold.[1]

Det flyttede pengene

• Nye midler til strafreform og udvidelse af kapacitet i kriminalforsorgen, jf. aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030.+1,0 mia.
• Midler til tryghedsskabende initiativer i kriminalforsorgen.+1,7 mio.
• Midler til indsats over for løsladte terrordømte og radikaliserede.+12 mio.
• Øgede udgifter som følge af skærpelse af udvisningsregler.+1,1 mio.
• Intensivering af meldepligten for udlændinge uden lovligt ophold.+9,1 mio.
• Implementering af ny klientløsning (NyX).+25 mio.
• Udvidelse af brugen af GPS-fodlænke i sager om stalking og partnervold.+4 mio.
• Omprioritering af opgaver inden for strafreformen.+30 mio.
• Omprioritering til andre indsatser på området som følge af Flerårigt arbejdsprogram for staten.+29 mio.
• Statens nye indkøbsaftale for standardsoftware.+1,2 mio.

Bevillingen falder med 658 mio. kr., først og fremmest fordi de 657,3 mio. kr., der i 2025 var afsat til den grønne investeringsstøtteordning for vindmøller og elektrolysatorer, ikke er videreført i 2026.[1]

Tabsrammen på 150 mio. kr. til en eksportfacilitet til Afrika var kun afsat i 2025 og er ikke med i 2026.[1]

Faldet dæmpes af, at bevillingen til Ukrainefondens erhvervsspor er 500 mio. kr. i 2026 mod 342,7 mio. kr. i 2025, efter at den blev forhøjet under forhandlingerne.[2][3]

Det flyttede pengene

• Den grønne investeringsstøtteordning for vindmøller og elektrolysatorer var kun afsat i 2025 og er ikke videreført i 2026.−657 mio.
• Tabsrammen til eksportfacilitet til Afrika var kun afsat i 2025.−150 mio.
• Bevillingen til Ukrainefondens erhvervsspor er forhøjet under forhandlingerne i 2026 (mod 342,7 mio. kr. i 2025).+500 mio.

Bevillingen stiger med 648,3 mio. kr. til 680,5 mio. kr., især fordi den teknologineutrale pulje (NECCS) har 225,7 mio. kr. i 2026 mod ingen bevilling i 2025.[1]

Den markedsbaserede pulje (CCUS) stiger fra 32,2 til 454,8 mio. kr.; i 2025 var den nedskrevet med 315,6 mio. kr., som i stedet flyttes til slutningen af støtteperioden.[1]

NECCS blev i 2025 skåret med 342,1 mio. kr. på nye skøn, mens skønnet for 2026 kun sænkes med 120,6 mio. kr.[1]

Ændret under forhandlingerne blev CCUS forhøjet med 41,2 mio. kr. i 2026 på nye skøn.[2]

Det flyttede pengene

• CCUS-puljen var i 2025 nedskrevet ved reperiodisering, så midlerne først kommer sidst i støtteperiodenomlægning316 mio.
• NECCS skåret mere i 2025 end i 2026 på nye skøn+342 mio.
• Nyt skøn for CCUS ændret under forhandlingerne+41 mio.

Nettobevillingen falder med 620,4 mio. kr., fra 480,9 mio. kr. til -139,5 mio. kr.[1]

Kontoens nye tilsagn går fra 461,0 mio. kr. i 2025 til -162,8 mio. kr. i 2026.[2][3]

Ved ændringsforslagene til FL 2026 blev kontoens udgifter reduceret med 109,4 mio. kr. i 2026.[4]

Mindreudgifterne skyldes lavere finansieringsrenter, lavere inflation, lavere anskaffelsessum og højere diskonteringsrente.[4]

Det flyttede pengene

• Konjunkturbestemte ændringsforslag reducerer kontoens udgifter−109 mio.

Bevillingen stiger med 608,1 mio. kr. til 1,6 mia. kr., og 234,5 mio. kr. af stigningen er midler fra Accelerationsfonden, som er udmøntet ved ændringsforslagene.[1]

Forsvarsstaben omfatter i 2026 også Økonomistaben og InterForce sekretariatet, som ikke var nævnt i anmærkningerne til 2025.[1][2]

Baggrunden er reorganiseringen af Forsvaret, hvor der opstilles en ny Økonomi- og Driftsstab i Forsvarskommandoen.[3]

Det flyttede pengene

• Midler fra Accelerationsfonden er udmøntet på kontoen ved ændringsforslagene.+235 mio.

Bevillingen falder med 597,5 mio. kr. til 2,1 mia. kr., hovedsageligt fordi 571,0 mio. kr. til storskala demonstrationsanlæg kun var afsat i 2025.[1]

Kapitalindskuddet til NATO's Innovationsfond er 53,0 mio. kr. i 2025 og 26,5 mio. kr. årligt i 2026-2030.[1]

Tilførslen på 1.000,0 mio. kr. til grøn venturefinansiering er den samme i 2025 og 2026.[1]

Det flyttede pengene

• Midler til storskala demonstrationsanlæg var kun afsat i 2025 og bortfalder i 2026−571 mio.
• Kapitalindskud i NATO's Innovationsfond er lavere i 2026 end i 2025−53 mio.

Bevillingen stiger med 582,9 mio. kr. til 13,5 mia. kr., og kontoen er reguleret med tilpasningsprocenten plus 1,7, svarende til 4,5 pct.[1]

Aktiviteten er opgjort til 54,5 tusinde fuldtidspersoner i 2025 og 56,3 tusinde i 2026.[1]

Forhøjelsen på 31,0 mio. kr. til sorgorlov for den efterladte retlige forælder gælder først fra 2027 og frem.[1]

Det flyttede pengene

• Sorgorlov til den efterladte retlige forælder øger kontoen fra 2027, ikke i 2026.teknisk31 mio.

Bevillingen stiger med 559,7 mio. kr., og den største post er rammen til kvælstofreducerende tiltag, som står med 1.875,6 mio. kr. i 2026 mod 1.198,5 mio. kr. i 2025.[1]

Rammen er i 2026 reduceret med 200,0 mio. kr. til vådområdeindsatser under Naturstyrelsen og 150,0 mio. kr. til permanent ekstensivering.[1]

Reserven til genbesøg af vandområdeplanerne er reduceret med 54,5 og 28,6 mio. kr. i 2026 til vandområdeindsatser i to ministerier.[1]

Det flyttede pengene

• Rammen er reduceret ved udmøntning til vådområdeindsatser under Naturstyrelsen.omlægning200 mio.
• Rammen er reduceret ved udmøntning til permanent ekstensivering under CAP-søjle II.omlægning150 mio.
• Reserven til genbesøg af vandområdeplanerne er reduceret ved udmøntning til vandområdeindsatser i Ministeriet for Grøn Trepart.omlægning55 mio.
• Reserven til genbesøg af vandområdeplanerne er reduceret ved udmøntning til vandområdeindsatser i Miljø- og Ligestillingsministeriet.omlægning29 mio.

Bevillingen falder med 532,8 mio. kr., fra 3.952,1 mio. kr. i FL 2025 til 3.419,3 mio. kr. i FL 2026.[1]

FL 2025 var forhøjet med 1.708,4 mio. kr. og 445,0 mio. kr. i 2025 ved udmøntning af midler fra Ukrainefonden til Forsvarsministeriets donationer.[2]

Andre ordinære driftsomkostninger er 374,3 mio. kr. i 2026 mod 565,6 mio. kr. i 2025.[1]

Det flyttede pengene

• FL 2025 var forhøjet ved udmøntning af Ukrainefond-midler til Forsvarsministeriets donationer i 2025−1,7 mia.
• Yderligere udmøntning fra Ukrainefonden i FL 2025−445 mio.
• Underkonto 10 reduceret og underkonto 30 (finansielle bidrag til ukrainsk forsvarsindustri) forhøjet med samme beløbomlægning1,0 mia.

Bevillingen stiger med 517,2 mio. kr., fordi statens pensionsindbetaling er hævet fra 1,8 pct. af overførselsydelsen i 2025 til 2,1 pct. i 2026.[1][2]

Udgifterne følger desuden de offentlige udgifter til de indkomsterstattende ydelser, som indbetalingen beregnes af.[1]

Under ændringsforslagene blev pensionsordningen forhøjet med 8,9 mio. kr. i 2026 som følge af nyt skøn.[3]

Det flyttede pengene

• Nyt skøn under ændringsforslagene forhøjede pensionsordningen+8,9 mio.

Indtægten fra salg af CO2-kvoter stiger med 506 mio. kr. til 2,4 mia. kr., blandt andet fordi kontoen fra 2026 er forhøjet med 480,4 mio. kr. som følge af beslutningen om at sælge annullerede kvoter.[1]

Gratistildelingen af kvoter til luftfart udfases helt i 2026, så den danske andel til auktion stiger fra 0,41 mio. kvoter i 2025 til 0,67 mio. kvoter i 2026.[1]

Kvoteprisen er sat til 620 kr. pr. kvote i 2026 mod 500 kr. i 2025, og ændringsforslagene til finansloven for 2026 løfter indtægten med 24,1 mio. kr.[1][2]

Det flyttede pengene

• Salg af tidligere annullerede CO2-kvoter lægges oven i indtægten fra 2026+480 mio.
• Gratis kvoter til luftfart udfases i 2026, så flere luftfartskvoter kommer til auktion+670 t.
• Højere forudsat kvotepris i 2026 (620 kr. pr. kvote mod 500 kr. i 2025)+1 t.
• Ændret skøn for kvoteindtægter ved ændringsforslagene til FL 2026+24 mio.

Bevillingen falder med 489,7 mio. kr. til 356,1 mio. kr., og faldet ligger i lønudgifterne, som går fra 846,7 til 353,2 mio. kr.[1]

Antallet af årsværk falder fra 1.660 i 2025 til 673 i 2026.[1]

Under forhandlingerne blev kontoen forhøjet med 49,7 mio. kr. i 2026 ved udmøntning af midler fra Accelerationsfonden.[1]

ETK er i Forsvarets nye organisering overført til Forsvarskommandoen, men kilderne siger ikke, hvor de ca. 490 mio. kr. er placeret.[2]

Det flyttede pengene

• Forhøjelse ved ændringsforslag som følge af udmøntning af midler fra Accelerationsfonden+50 mio.

Bevillingen stiger med 486,7 mio. kr. fra 1,4 mia. kr. til 1,9 mia. kr., og udgiften er lovbunden, så den følger reglerne og antallet af modtagere.[1]

Kontoen hed på FL 2025 Merudgifter til forsørgelse i hjemmet og hedder nu Kompensationsydelse til forsørgelse i hjemmet.[2][1]

Reglerne for dækning af merudgifter blev ændret ved en reform fra 1. september 2025.[3]

Kilderne oplyser ikke, hvor stor en del af stigningen reformen eller flere modtagere forklarer.[1]

Bevillingen stiger med 482,5 mio. kr. til 33,2 mia. kr., og stigningen ligger især i refusionen til kommunerne.[1]

Statens refusion til kommunerne er sat til 20.982,2 mio. kr. i 2026 mod 20.587,5 mio. kr. i 2025.[1]

Refusionen til regionerne er sat til 12.130,4 mio. kr. i 2026 mod 12.040,5 mio. kr. i 2025.[1]

Kontoen er lovbunden, og staten udbetaler et beløb, der svarer til kommunernes og regionernes udgifter til købsmoms.[1]

Nettobevillingen stiger med 465,6 mio. kr., fordi renteindtægterne af studielån falder fra 1.210,1 mio. kr. til 857,6 mio. kr.[1]

Det skyldes primært, at diskontoen skønnes til 1,35 pct. i 2026 mod 2,44 pct. i 2025.[1][2]

Renteindtægterne af misligholdt SU-gæld falder fra 486,1 mio. kr. til 415,2 mio. kr., med Nationalbankens udlånsrente skønnet til 1,37 pct. i 2026.[1]

Renteudgifterne til genudlån stiger fra 548,1 mio. kr. til 590,3 mio. kr., med en genudlånsrente på 2,13 pct. i 2026 mod 2,00 pct. i 2025.[1][2]

Bevillingen falder med 450,6 mio. kr., fordi tre underkonti ikke længere budgetteres: tilskud til praktikpladsaftaler (250,4 mio. kr. i FL 2025), tilskud til institutioner for aftaler under grundforløbet (177,1 mio. kr.) og samme tilskud for SOSU/PAU-elever (43,1 mio. kr.).[1]

I FL 2025 var tilskuddet til formidling af uddannelsesaftaler et overgangstilskud for 2025, baseret på institutionernes tilskud i 2024.[2]

Andre underkonti er forhøjet en smule, fx lønrefusion for eux og studierettet påbygning med 2,4 mio. kr. som følge af ændrede aktivitetsskøn.[3]

Det flyttede pengene

• Lønrefusion for eux og studierettet påbygning forhøjet pga. ændrede aktivitetsskøn+2,4 mio.

Bevillingen til Kapacitetsplan IT stiger med 442,6 mio. kr. til 1,2 mia. kr. i 2026, mens budgetoverslaget for 2027 er 778 mio. kr.[1]

Under forhandlingerne blev kontoen forhøjet med 3,8 mio. kr. i 2026 ved udmøntning af midler fra Accelerationsfonden.[1]

Samtidig blev kontoen reduceret med 5,6 mio. kr. som følge af 20. fase af statens indkøbsprogram.[1]

Kontoen hed 12.13.03 i 2025 og ligger i 2026 under 12.26 Materiel og IT.[2]

Det flyttede pengene

• Kontoen er forhøjet under forhandlingerne med midler fra Accelerationsfonden+3,8 mio.
• Kontoen er reduceret som følge af 20. fase af statens indkøbsprogram−5,6 mio.

Bevillingen falder med 437,4 mio. kr. til 12,1 mia. kr., primært fordi færre får førtidspension: aktiviteten falder fra 119,4 til 111,2 tusinde fuldtidspersoner.[1]

Ændret under forhandlingerne blev kontoen sat ned med 30,2 mio. kr. i 2026 som følge af et nyt skøn med færre modtagere.[1][2]

Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen fra april 2025 forhøjer kontoen med 2,1 mio. kr. i 2026.[1]

Kontoen er desuden reguleret med tilpasningsprocenten plus 1,7, svarende til 4,5 pct.[1]

Det flyttede pengene

• Nyt skøn med færre modtagere, vedtaget som ændringsforslag−30 mio.
• Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen (april 2025)+2,1 mio.