Hvad ændrede sig mest i 2026?

Bevillingen stiger med 33,2 mia. kr. til 90,4 mia. kr., især fordi midler fra forsvarsforliget og Accelerationsfonden er udmøntet til konti under paragraffen.[1][2]

Generelle puljer og reserver fik 6.334,1 mio. kr. mere i finanslovforslaget og 5.752,3 mio. kr. fra Accelerationsfonden ved ændringsforslagene.[1][3]

Aftalen om yderligere styrkelse af Forsvaret af oktober 2025 oprettede to konti med 7.220,5 mio. kr. og 3.889,0 mio. kr. i 2026.[4][5]

Accelerationsfonden fik 25.000,0 mio. kr. i 2026, men 12.310,4 mio. kr. er udmøntet til andre konti.[2]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af forsvarsforliget (første og anden delaftale samt Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten) til Generelle puljer og reserver+6,3 mia.
• Udmøntning af Accelerationsfonden til Generelle puljer og reserver ved ændringsforslagene+5,8 mia.
• Ny konto til styrkelse af Forsvaret (anlægsbevilling) efter aftalen af oktober 2025+7,2 mia.
• Ny konto til styrkelse af Forsvaret (reservationsbevilling) efter aftalen af oktober 2025+3,9 mia.
• Afsætning til Accelerationsfonden for at accelerere Forsvarets kampkraft og militær støtte til Ukraine+25,0 mia.
• Midler udmøntet fra Accelerationsfonden til andre konti ved ændringsforslageneomlægning12,3 mia.

Bevillingen stiger med 11,1 mia. kr. til 266,5 mia. kr., mest på folkepension, som er reguleret med tilpasningsprocenten + 2,0, svarende til 4,8 pct.[1]

Førtidspension med variabel medfinansiering stiger blandt andet, fordi et nyt skøn har forhøjet kontoen med 801,9 mio. kr. i 2026.[2]

Reserver vedrørende indkomstoverførsler falder, fordi beskæftigelsesreformen reducerer kontoen med 583,4 mio. kr., mens forlængelsen af opholdstilladelsen for ukrainere øger den med 429,3 mio. kr.[3]

Statens pensionsindbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension er hævet fra 1,8 pct. i 2025 til 2,1 pct. af overførselsydelsen i 2026.[4][5]

Det flyttede pengene

• Nyt skøn forhøjer førtidspension med variabel medfinansiering+802 mio.
• Beskæftigelsesreformen fra april 2025 reducerer reserver vedrørende indkomstoverførsler−583 mio.
• Forlængelse af opholdstilladelsen for ukrainere øger reserver vedrørende indkomstoverførsler+429 mio.

Bevillingen stiger med 8,4 mia. kr. til 271,6 mia. kr., hovedsageligt fordi statstilskuddet til regionerne hæves.[1][2]

Økonomiaftalen løfter regionernes udgiftsniveau på sundhedsområdet med 2,3 mia. kr., og regionerne får et ekstraordinært tilskud på 1.050,0 mio. kr. til likviditeten.[2][1]

På kontoen Kommunerne er indtægterne 324,7 mio. kr. i 2026 mod 2.967,4 mio. kr. i 2025, hvilket øger nettobevillingen.[3]

Puljen til regionernes sundhedsvæsen på 1.723,9 mio. kr. i 2025 er ophørt, og ICARS med 53,2 mio. kr. overgår til Udenrigsministeriet.[4][5]

Det flyttede pengene

• Regionernes udgiftsniveau på sundhedsområdet løftes med økonomiaftalen for 2026+2,3 mia.
• Ekstraordinært tilskud til regionernes likviditet+1,1 mia.
• Puljen til regionernes sundhedsvæsen ophører i 2026−1,7 mia.
• ICARS overgår til Udenrigsministerietomlægning53 mio.

Bevillingen stiger med 3,6 mia. kr. til 28,5 mia. kr., primært fordi bidraget til EU efter BNI stiger fra 15.431,7 til 19.061,2 mio. kr.[1]

EU-budgettet for 2026 har betalingsbevillinger på ca. 190,1 mia. euro mod ca. 155,2 mia. euro i 2025, og den flerårige finansielle ramme er revideret, så udgiftsniveauet øges fra 2024 til 2027.[2][3]

Under forhandlingerne blev kontoen for EU-bidraget nedjusteret med 364,4 mio. kr. i 2026 efter aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU's budget.[1]

Tilskuddet til Færøerne falder til 541,8 mio. kr., mens statens tilskud til Grønlands Selvstyre er fastlagt til 4.524,7 mio. kr.[4][5]

Udgifter til et statsligt havvindsselskab budgetteres ikke længere, fordi udbuddet på 6 GW blev aflyst.[6]

Det flyttede pengene

• EU-budgettet for 2026 har højere betalingsbevillinger end budgettet for 2025+190,1 mia.
• EU-bidraget nedjusteret under forhandlingerne efter aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU's budget for 2026−364 mio.
• Tilskuddet til Færøernes hjemmestyre sænkes efter aftale med landsstyret−542 mio.
• Statens tilskud til Grønlands Selvstyre fastlagt efter selvstyreloven+4,5 mia.

Bevillingen stiger med 3,1 mia. kr. til 60,2 mia. kr., især på studielånsområdet.[1][2]

Indtægtskontoen til genudlån af studielån er reduceret med 865,1 mio. kr. i ændringsforslagene, hvilket øger nettobevillingen.[2]

Udgiften til stipendier stiger fra 21.333,6 til 22.311,2 mio. kr.[3]

Københavns, Aarhus og Aalborg Universitet er forhøjet med henholdsvis 254,1, 245,1 og 185,2 mio. kr. i ændringsforslagene.[4][5][6]

Kontoen til danske medlemskaber ved internationale forskningsinfrastrukturer går fra 384,8 til 72,3 mio. kr.[7]

Det flyttede pengene

• Indtægtskontoen til genudlån af studielån er reduceret i ændringsforslagene, hvilket øger nettobevillingen+865 mio.
• Københavns Universitet forhøjet i ændringsforslagene+254 mio.
• Aarhus Universitet forhøjet i ændringsforslagene+245 mio.
• Aalborg Universitet forhøjet i ændringsforslagene+185 mio.

Bevillingen stiger med 2,8 mia. kr. til 35,2 mia. kr., især fordi der er oprettet en ny konto med et statsligt tilskud på 1.685,8 mio. kr. til et generelt løft af dagtilbudsområdet.[1][2]

Erhvervsuddannelserne får bl.a. et permanent takstløft på 262,1 mio. kr. fra 2025 og 130,3 mio. kr. mere i 2026 på grund af ændrede aktivitetsskøn.[3][4]

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag falder, fordi underkonti, der i 2025 var på bl.a. 250,4 mio. kr., ikke længere budgetteres.[5]

Reserverne på 126,4 mio. kr. og 162,3 mio. kr. til erhvervsuddannelserne fra 2025 er ikke videreført, mens der er oprettet en ny reserve på 57,8 mio. kr. til bedre og billigere dagtilbud.[6]

Det flyttede pengene

• Ny konto med statsligt tilskud til kommunerne til et generelt løft af dagtilbudsområdet+1,7 mia.
• Permanent takstløft til erhvervsuddannelserne afsat i aftalen fra maj 2025+262 mio.
• Undervisningstaxameteret til erhvervsuddannelser forhøjet som følge af ændrede aktivitetsskøn+130 mio.
• Ny reserve oprettet ved ændringsforslagene til bedre og billigere dagtilbud+58 mio.

Bevillingen falder med 1,7 mia. kr. til 22,6 mia. kr., og det største fald ses hos Banedanmark uden for udgiftsloftet, som går fra 7.190,8 til 5.697,8 mio. kr.[1][2]

Kontoen Erstatningskommissioner er forhøjet med 313,1 mio. kr. og med yderligere 146,6 mio. kr. i 2026.[3]

Den centrale anlægsreserve afgiver 150,0 mio. kr. til Ny bane over Vestfyn.[4][5]

Projektbevillingen til Kalvebod er sat ned med 278,7 mio. kr. på grund af EU-støtte, og pengene går til en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.[6]

Puljer til transportområdet er reduceret med 102,3 mio. kr. til grøn omstilling af tung vejtransport.[7]

Det flyttede pengene

• Erstatningskommissioner forhøjet+313 mio.
• Erstatningskommissioner forhøjet yderligere+147 mio.
• 150,0 mio. kr. overført fra den centrale anlægsreserve til Ny bane over Vestfynomlægning150 mio.
• Projektbevilling til Kalvebod nedsat pga. EU-støtte, midlerne går til tunnel under Marselis Boulevardomlægning279 mio.
• Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport reduceret−102 mio.

Bevillingen stiger med 1,5 mia. kr. til 14,5 mia. kr., mest fordi den centrale refusionsordning forventes at få højere aktivitet, som øger kommunernes udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven, barnets lov og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.[1]

Kompensationsydelse til forsørgelse i hjemmet stiger også, og reglerne for dækning af merudgifter blev ændret ved en reform fra 1. september 2025.[2]

Ydelsesstøtte til almene boliger har mindreudgifter på grund af lavere finansieringsrenter, lavere inflation, lavere anskaffelsessum og højere diskonteringsrente.[3]

Der er afsat nye midler til kapacitetsløft af akuttilbud i socialpsykiatrien som led i 10-årsplanen for psykiatrien.[4]

Justitsministeriets bevilling falder med 1,1 mia. kr., primært fordi politiets bevilling mister en forhøjelse på 1.243,9 mio. kr. til videreførelse af økonomien, som kun gjaldt i 2025.[1]

Kriminalforsorgen trækker modsat opad, da kontoen er forhøjet med 993,1 mio. kr. i 2026 som led i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030.[2]

På bødekontoen er nettoindtægtsskønnet forhøjet med 594,5 mio. kr. årligt på baggrund af de realiserede indtægter i 2022-2024, hvilket mindsker nettoudgiften.[3]

Udgifterne til strafferetspleje er reduceret med 165,0 mio. kr. i 2026 som følge af en ny model for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.[4]

Rigspolitiet mv. er fra 2026 flyttet til en ny hovedkonto, 11.23.08.[1]

Det flyttede pengene

• Forhøjelse til videreførelse af politiets og anklagemyndighedens økonomi gjaldt kun 2025−1,2 mia.
• Kriminalforsorgen forhøjet som led i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030+1,0 mia.
• Nettoindtægtsskønnet for bøder mv. forhøjet ud fra realiserede indtægter 2022-2024−595 mio.
• Udgifter til strafferetspleje reduceret pga. ny model for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger−165 mio.

Ministeriets bevilling stiger med 1,1 mia. kr. til 7,8 mia. kr., primært fordi rammen til kvælstofreducerende tiltag er øget fra 1.198,5 til 1.875,6 mio. kr.[1]

Rammen er delvist udmøntet til andre konti: 200,0 mio. kr. til vådområdeindsatser under Naturstyrelsen og 150,0 mio. kr. til permanent ekstensivering under CAP søjle II.[1]

Kontoen til kommunal omlægningsindsats er ny og oprettet med 73,9 mio. kr., som overføres fra det kommunale bloktilskud.[2][3]

Arealforvaltning mv. øges primært til udtagning af lavbundsjorde og dækker også statslig skovrejsning og naturnationalparker.[4][5][6]

Det flyttede pengene

• Udmøntning af reserven til vådområdeindsatser under Naturstyrelsen på § 27.31.04.omlægning200 mio.
• Udmøntning af reserven til permanent ekstensivering på § 27.23.03 Indsatser under CAP søjle II.omlægning150 mio.
• Ny konto til kommunernes omlægningsindsats, finansieret ved overførsel fra det kommunale bloktilskud.+74 mio.
• Omprioritering af CAP-midler øger udgifter og indtægter under CAP søjle II.+384 mio.

Erhvervsministeriets bevilling falder med 768,4 mio. kr. til 4,3 mia. kr., især fordi 657,3 mio. kr. til den grønne investeringsstøtteordning under EIFO var afsat i 2025.[1]

Kapitalindskuddet til EIFO falder, blandt andet fordi 571,0 mio. kr. til storskala demonstrationsanlæg var afsat i 2025.[2]

Tabsrammen på 150 mio. kr. til en Afrika-facilitet i EIFO var kun afsat i 2025.[1]

Faldet dæmpes af Ukrainefondens erhvervsspor, der er forhøjet med 500,0 mio. kr. i 2026 mod 342,7 mio. kr. i 2025.[3][4]

Desuden er indtægtsbevillingen for udbytte fra Nordsøfonden forhøjet med 800,0 mio. kr. i 2026 efter et ændret skøn.[5]

Det flyttede pengene

• Den grønne investeringsstøtteordning under EIFO var kun afsat i 2025 og er ikke videreført−657 mio.
• Midler til storskala demonstrationsanlæg i kapitalindskuddet til EIFO var kun afsat i 2025−571 mio.
• Tabsramme til Afrika-facilitet i EIFO var kun afsat i 2025−150 mio.
• Ukrainefondens erhvervsspor forhøjet under forhandlingerne i 2026+500 mio.
• Ændret skøn for udbytte fra Nordsøfonden+800 mio.

Ministeriets nettobevilling stiger med 607,4 mio. kr. til 4,7 mia. kr., mest på reserven til kommunale indkomstoverførsler, som stiger med 369,2 mio. kr. til 485,4 mio. kr.[1]

Den største del skyldes aftalerne om nyt kontanthjælpssystem, skærpede optjeningsregler og en ny arbejdspligt, og forlængelsen af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine tilfører reserven yderligere 183,1 mio. kr.[2]

Samme forlængelse forhøjer også andre konti i 2026, blandt andet med 36,6 mio. kr. og 9,9 mio. kr.[3][4]

Et opdateret skøn for Schengenretsakterne opjusterer kontoen til EU-it-systemer med 37,5 mio. kr.[5]

Det flyttede pengene

• Aftaler om nyt kontanthjælpssystem, skærpede optjeningsregler og ny arbejdspligt øger reserven til kommunale indkomstoverførsler.+701 mio.
• Forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine øger reserven til kommunale indkomstoverførsler.+183 mio.
• Forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine øger resultattilskuddet.+37 mio.
• Forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine øger bevillingen til Hjemrejsestyrelsen.+9,9 mio.
• Opdateret skøn for implementering af Schengenretsakterne opjusterer EU-it-systemer.+38 mio.

Bevillingen falder med 533,1 mio. kr., især fordi kontoen til regeringens fællesudgifter under EU-formandskabet ikke længere budgetteres; den blev i 2025 forhøjet med 299,2 mio. kr.[1][2]

Et kapitalindskud på 146,6 mio. kr. til Europarådets Udviklingsbank (CEB) var oprettet til en indbetaling i 2025.[3]

Under forhandlingerne blev der indbudgetteret en negativ budgetregulering på 620,9 mio. kr. i 2026 på grund af opdaterede skøn for BNI og tekniske justeringer af udviklingsbistanden.[4]

Modsat afsættes 200,0 mio. kr. til nye erhvervsinstrumenter og 100,0 mio. kr. til jobskabelse i udviklingslandene, og Udenrigstjenesten tilføres midler til at styrke det danske diplomati.[5][6]

Det flyttede pengene

• Kontoen til regeringens fællesudgifter under EU-formandskabet budgetteres ikke længere−299 mio.
• Engangsindbetaling i 2025 til Europarådets Udviklingsbank (CEB) indgår ikke i 2026−147 mio.
• Ny negativ budgetregulering på grund af opdaterede BNI-skøn og tekniske justeringer af udviklingsbistanden−621 mio.
• Nye erhvervsinstrumenter under partnerskaber+200 mio.
• Styrket jobskabelse i udviklingslandene+100 mio.

Kulturministeriets bevilling stiger med 429,4 mio. kr., fra 14,3 mia. kr. i 2025 til 14,8 mia. kr. i 2026.[1]

Den største enkeltstående ændring er en ny konto til produktionsrabatordning med 127,0 mio. kr., hvor midlerne er overført fra reservekontoen 21.11.79.84.[2][3]

Under ændringsforslagene er der desuden oprettet en reserve til scenekunstreform på 60,0 mio. kr. og en tilskudsordning til kunstnermoms på 45,7 mio. kr.[4][5]

DR er forhøjet med 24,8 mio. kr. til styrkelse og 15,6 mio. kr. til animation for børn og unge efter Medieaftalen for 2023-2026.[6]

Slots- og Kulturstyrelsen falder fra 314,4 til 295,6 mio. kr., blandt andet fordi politisk prioriteret opgavebortfald reducerer kontoen med 16,3 mio. kr. i 2026.[7][8]

Det flyttede pengene

• Ny konto til produktionsrabatordning, hvor midlerne er overført fra reservekontoen 21.11.79.84omlægning127 mio.
• Reserve til scenekunstreform oprettet under ændringsforslagene+60 mio.
• Ny tilskudsordning til kunstnermoms+46 mio.
• Forhøjelse til styrkelse af DR efter Medieaftalen for 2023-2026+25 mio.
• Tilskud til animation for børn og unge efter Medieaftalen for 2023-2026+16 mio.
• Politisk prioriteret opgavebortfald reducerer Slots- og Kulturstyrelsen−16 mio.

Bevillingen falder med 337 mio. kr., fra 598 mio. kr. til 261 mio. kr., primært fordi reserver under Reserver og budgetregulering ikke længere budgetteres.[1][2]

Reserver på 111,0 og 175,1 mio. kr. er udgået.[2]

Reserven til ældrereformen falder fra 43,9 til 2,2 mio. kr., bl.a. fordi 13,4 mio. kr. er flyttet til Videnscenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsen.[2]

Ældrevenlige byer, åbne brugerbestyrelser og en pulje til socialt udsatte ældre på plejehjem står uden beløb i 2026.[3]

Nye puljer er oprettet til lokalplejehjem (41,1 mio. kr.), borgernær ledelse (19,5 mio. kr.) og pårørendestøtte (16,7 mio. kr.).[4][5][6]

Det flyttede pengene

• Midler flyttet til at videreføre Videnscenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsenomlægning13 mio.
• Ny ansøgningspulje til kommunernes etablering af lokalplejehjem+41 mio.
• Ny ansøgningspulje til styrket borgernær ledelse+20 mio.
• Ny ansøgningspulje til pårørendestøtte+17 mio.

Ministeriets bevilling stiger med 330,6 mio. kr. til 2,2 mia. kr., og den største enkeltændring er anlægskontoen på beredskabsområdet, som går fra 128,4 mio. kr. til 271,9 mio. kr.[1]

Beredskabsstyrelsen er forhøjet med 63,9 mio. kr. som følge af aftalen om beredskabsområdet 2025-2026 og med 12,0 mio. kr. som følge af delaftalen om Arktis og Nordatlanten.[2]

Styrelsen for Samfundssikkerhed er forhøjet med 21,4 mio. kr. af beredskabsaftalen og med 9,3 mio. kr. til implementeringen af NIS 2- og CER-direktivet.[3]

Der er oprettet en ny konto til folkeoplysningsforbund med 20,0 mio. kr. i 2026, jf. aftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti.[4]

Departementet er forhøjet med 6,0 mio. kr. som følge af beredskabsaftalen.[5]

Det flyttede pengene

• Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 forhøjer Beredskabsstyrelsen+64 mio.
• Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 forhøjer Styrelsen for Samfundssikkerhed+21 mio.
• Ny konto til folkeoplysningsforbund via finanslovsaftalen med Det Konservative Folkeparti+20 mio.
• Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten forhøjer Beredskabsstyrelsen+12 mio.
• Implementering af NIS 2- og CER-direktivet forhøjer Styrelsen for Samfundssikkerhed+9,3 mio.
• Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 forhøjer departementet+6 mio.

Bevillingen stiger med 319,1 mio. kr., primært fordi kystbeskyttelsen tilføres midler i accelerationspakken fra oktober 2025.[1]

Kystpuljen på 23.31.08 forhøjes med 82,0 mio. kr. til forlængelse og 80,0 mio. kr. til forhøjelse og forlængelse i 2026, og 76,6 mio. kr. går til kystbeskyttelsen mellem Lodbjerg og Nymindegab.[1][2]

Drikkevandsbeskyttelsen får 86,7 mio. kr. til strategisk vigtige indvindingsområder, og 108,9 mio. kr. afsættes til afvikling af et overskud på indsamlingsordningen for biler.[3][4]

PFAS-Forsknings- og leverancecenteret på DTU videreføres med 45,0 mio. kr.[5]

Udvidet producentansvar trækker ned, fordi de kommunale udgifter fra 2026 indgår under Kommunerne, og indtægterne falder med 37,4 mio. kr. efter lukningen af batteriordningen.[6]

Det flyttede pengene

• Forlængelse og forhøjelse af kystpuljen (23.31.08)+82 mio.
• Forhøjelse og forlængelse af kystpuljen efter aftale med Det Konservative Folkeparti+80 mio.
• Fællesaftale om kystbeskyttelse mellem Lodbjerg og Nymindegab+77 mio.
• Tilskudspulje til beskyttelse af strategisk vigtige indvindingsområder for drikkevand+87 mio.
• Afvikling af akkumuleret overskud på indsamlingsordningen for biler+109 mio.
• Videreførelse af PFAS-Forsknings- og leverancecenteret på DTU+45 mio.
• Lukning af ordningen for bærbare batterier reducerer indtægterne−37 mio.

Ministeriets bevilling stiger med 252,9 mio. kr. til 1,5 mia. kr., primært fordi den nye konto til VE-tilskud til kommunerne får 203,2 mio. kr.[1][2]

Turismeinitiativer stiger med 28,6 mio. kr., blandt andet ved delvis udmøntning af reserven til en styrket turismeindsats.[3]

Plan- og Landdistriktsstyrelsen stiger med 10,4 mio. kr., blandt andet med 7,8 mio. kr. til lovpligtige miljøvurderinger ved udpegning af energiparker.[4]

Samtidig falder kontoen til reserver og budgetregulering med 10,4 mio. kr., fordi en reserve på 10,7 mio. kr. til statslig planlægning i forbindelse med VE på land udmøntes.[5]

Forskellige tilskud stiger med 8 mio. kr., blandt andet med 4,0 mio. kr. til restaurering af Ribe Domkirke.[6]

Det flyttede pengene

• Lovpligtige miljøvurderinger ved udpegning af energiparker hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen.+7,8 mio.
• Reserve til statslig planlægning ifm. VE på land udmøntes fra reservekontoen.omlægning11 mio.
• Restaurering af Ribe Domkirke via forhøjelse af Forskellige tilskud.+4 mio.

Ministeriets nettobevilling stiger med 248,4 mio. kr. til 6,4 mia. kr., mest fordi puljerne til fangst og lagring af CO2 går fra 32,2 til 680,5 mio. kr.[1]

Nye havvindudbud er budgetteret til 386,1 mio. kr. i 2026, hvilket løfter tilskud vedrørende havvind.[2]

Energiforskning er forhøjet med 296,0 mio. kr. i 2026 som led i aftalen om Forskning og Innovation 2026-2029.[3]

Indtægten fra salg af CO2-kvoter stiger og trækker bevillingen ned, blandt andet fordi kontoen er forhøjet med 480,4 mio. kr. som følge af beslutning om at sælge annullerede kvoter.[4]

Tilskud til solceller falder fra 87,7 til 6,8 mio. kr. som følge af nye skøn baseret på ændrede forudsætninger for elpris.[5][6]

Det flyttede pengene

• Energiforskning forhøjet som led i aftale om Forskning og Innovation+296 mio.
• Højere indtægt fra salg af CO2-kvoter, bl.a. salg af annullerede kvoter−480 mio.

Bevillingen falder med 183,6 mio. kr. fra 11,5 mia. kr. til 11,3 mia. kr., især fordi udmøntning af Flerårigt arbejdsprogram for staten reducerer styrelserne, bl.a. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med 78,9 mio. kr. og Skattestyrelsen med 60,8 mio. kr.[1][2]

Vurderingsstyrelsen får modsat en bevillingsflyt på 116,9 mio. kr. som led i intern omprioritering til ejendomsvurderingsområdet.[3]

På Personlige fordringer sænker en ny ordning om opkrævning af sagsomkostninger i straffesager indtægterne med 265,0 mio. kr. og udgifterne med 125,0 mio. kr.[4]

Et lovforslag om ændring af opkrævningsloven øger indtægterne fra rykkergebyrer med 81,0 mio. kr.[5]

Der budgetteres ikke længere på kontoen Reserver og budgetregulering (09.11.79).[6]

Det flyttede pengene

• Flerårigt arbejdsprogram for staten reducerer bevillingen til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen−79 mio.
• Flerårigt arbejdsprogram for staten reducerer bevillingen til Skattestyrelsen−61 mio.
• Bevillingsflyt til Vurderingsstyrelsen som led i intern omprioritering til ejendomsvurderingsområdetomlægning117 mio.
• Ny ordning om opkrævning af sagsomkostninger i straffesager reducerer indtægterne på Personlige fordringer+265 mio.
• Samme ordning reducerer udgifterne på Personlige fordringer−125 mio.
• Lovforslag om ændring af opkrævningsloven øger indtægterne fra rykkergebyrer−81 mio.

Bevillingen på § 25 stiger med 127,5 mio. kr. fra 948,3 mio. kr. til 1,1 mia. kr.[1]

Til opgaver i Digitaliseringsstyrelsen er der et generelt rammeløft på 51,0 mio. kr., 25,4 mio. kr. til det nye NemKonto-system og 13,2 mio. kr. til digital børnebeskyttelse.[2]

Den nye konto 25.12.05 har 315,9 mio. kr. i kommunal og regional medfinansiering, og 281,0 mio. kr. overføres til drift af fællesoffentlig digitalisering, så 25.12.02 falder med 306,1 mio. kr.[3][4]

Center for kunstig intelligens får 45,0 mio. kr. mere ved ændringsforslagene, og en ny konto til sociale medier, tech og demokrati har 22,7 mio. kr.[5][3]

Bredbåndspuljen går fra 50,0 til 25,0 mio. kr., og kontoen til EU's digitale programmer budgetteres ikke længere.[6][7]

Det flyttede pengene

• Generelt rammeløft til opgaver i Digitaliseringsstyrelsen+51 mio.
• Modernisering og drift af nyt NemKonto-system+25 mio.
• Initiativer til digital børnebeskyttelse+13 mio.
• Overførsel af medfinansiering til drift af fællesoffentlig digitalisering, som sænker nettobevillingen på 25.12.02omlægning281 mio.
• Øget bevilling til center for kunstig intelligens (CAISA) ved ændringsforslagene+45 mio.
• Bredbåndspuljen nedsat fra 50,0 til 25,0 mio. kr.−25 mio.

Bevillingen stiger med 74,8 mio. kr. til 255,2 mio. kr., primært fordi der er oprettet en konto til kreditrisikoen ved lån fra EU-instrumentet SAFE.[1]

Der overføres 77,4 mio. kr. årligt fra 2026 til afdækning af kreditrisikoen ved SAFE-lånene.[1]

Departementet reduceres med 1,4 mio. kr. ved udmøntning af negative budgetreguleringer, med 0,3 mio. kr. som følge af Flerårigt arbejdsprogram for staten og med 0,1 mio. kr. som følge af effektiviseringer i de fælles statslige indkøbsaftaler.[2]

De Økonomiske Råd reduceres med 0,5 mio. kr. af samme grund som departementet, nemlig udmøntning af negative budgetreguleringer.[3][4]

Det flyttede pengene

• Ny statsgaranti til EU-instrumentet SAFE: årlig overførsel til afdækning af kreditrisikoen på SAFE-lånene+77 mio.
• Departementet reduceres ved udmøntning af negative budgetreguleringer fra § 10.11.79−1,4 mio.
• Departementet reduceres som følge af Flerårigt arbejdsprogram for staten−300 t.
• Departementet reduceres som følge af effektiviseringer i de fælles statslige indkøbsaftaler−100 t.
• De Økonomiske Råd reduceres ved udmøntning af negative budgetreguleringer fra § 10.11.79−500 t.

Bevillingen til Folketinget stiger med 54 mio. kr. til 1,5 mia. kr., og mest under Folketinget selv, hvor nettotallet går fra 993,3 til 1.028,0 mio. kr.[1]

De to største konti under Folketinget er Folketinget med 587,3 mio. kr. og Folketingets medlemmer med 433,7 mio. kr.[2]

Rigsrevisionen stiger fra 248,1 til 262,5 mio. kr.[3]

Folketingets Ombudsmand stiger fra 117,4 til 119,3 mio. kr.[4]

Folketingsmedlemmers efteruddannelse er opført med 2,3 mio. kr. i finansloven for 2026 mod 3,6 mio. kr. i finansloven for 2025.[5][6]

Bevillingen til § 1 Kongen stiger med 4,9 mio. kr., fra 129,7 mio. kr. i FL 2025 til 134,6 mio. kr. i FL 2026, og hele paragraffen er kontoen Statsydelse.[1]

Statsydelsen opregnes med det statslige lønindeks, fordi civillisteloven kræver, at den reguleres efter udviklingen i lønindekset for statsansatte.[2]

Dertil kommer en teknisk korrektion af bevillingsniveauet på 2,7 mio. kr. for at sikre bedre overensstemmelse med den faktiske statsydelse.[2]

Det flyttede pengene

• Teknisk korrektion af bevillingsniveauet for bedre overensstemmelse med den faktiske statsydelse.teknisk2,7 mio.

Ministeriets nettobevilling stiger kun 2,2 mio. kr., fra 3,2 mia. kr. i 2025 til 3,2 mia. kr. i 2026.[1]

Kontoen til erstatninger ved nedslagning af dyr er forhøjet med 131,8 mio. kr. på grund af ændrede skøn for kompensation for sagkyndig bistand og med 143,9 mio. kr. på grund af senere udbetalinger end tidligere budgetteret.[2]

Forskningsaftalen giver 50,0 mio. kr. til planteforædling, og aftalen om målrettet støtte til gartnerier giver en ny konto med 30,5 mio. kr.[3][4]

Fiskeriets nationale tilskud er forhøjet med 35,0 mio. kr. til Grønt program for fiskeri og akvakultur, mens der ikke længere budgetteres på kontoen til fremme af økologi.[5][6]

Det flyttede pengene

• Ændrede skøn for kompensation for sagkyndig bistand øger erstatningskontoen (nedslagning af dyr)+132 mio.
• Senere udbetalinger end tidligere budgetteret øger erstatningskontoen+144 mio.
• Reserve til langsigtet indsats i planteforædling (forskningsaftalen)+50 mio.
• Ny konto til de minimis-støtte til gartnerier+31 mio.
• Grønt program for fiskeri og akvakultur+35 mio.
• Reduktion af erstatningsudgifter til minkvirksomheder i 2026 efter opjustering i 2025−72 mio.

Bevillingen på § 2 stiger med 0,5 mio. kr., fra 18,9 til 19,4 mio. kr., og paragraffen består kun af kontoen Årpenge mv.[1]

Anmærkningen nævner de samme årlige ydelser i begge år: 12,0 mio. kr. til dronning Margrethe, 4,1 mio. kr. til prins Joachim og 1,9 mio. kr. til grev Ingolf.[2][3]

Grevinde Alexandras ydelse (2,7 mio. kr. i 2025 og 2,8 mio. kr. i 2026) indgår ikke i bevillingen i nogen af årene, så den forklarer ikke stigningen.[4][2]

Anmærkningerne oplyser ikke selv, hvad der forklarer de 0,5 mio. kr.[2]

Bevillingen til Statsministeriet falder med 0,1 mio. kr. til 180,8 mio. kr., fordi et fald på Departementet næsten opvejes af stigninger på andre konti.[1]

Departementets bevilling er midlertidigt forhøjet med 10,0 mio. kr. i 2025 og 8,0 mio. kr. i 2026 til sikkerhedsforanstaltninger, så den midlertidige forhøjelse er mindre i 2026.[2]

Departementet reduceres desuden med 1,3 mio. kr. årligt fra 2026 som følge af Flerårigt arbejdsprogram for staten og med 0,3 mio. kr. til klimaprojekter om statslige flyrejser i 2024.[2]

En ny reservekonto er oprettet med en reserve på 1,3 mio. kr. i 2026 som følge af samme arbejdsprogram.[3]

Det flyttede pengene

• Den midlertidige bevilling til sikkerhedsforanstaltninger i Departementet er lavere i 2026 end i 2025.−8 mio.
• Departementet reduceres som følge af udmøntning af Flerårigt arbejdsprogram for staten.−1,3 mio.
• Departementet reduceres til finansiering af klimaprojekter om statslige flyrejser foretaget i 2024.−300 t.
• Ny reservekonto oprettet som følge af Flerårigt arbejdsprogram for staten.+1,3 mio.