Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en bevilling på 71,6 mio. kr. til et genopbygnings- og udviklingsprogram i Afghanistan gennem Den Danske Komité til hjælp for Afghanske Flygtninge (DACAAR) i finansårene 2005-2008.
Sagen vedrører en bilateral rammbevilling, der skal bidrage til at opfylde den afghanske regerings målsætning om rent vand til alle inden 2008 samt fremme bæredygtig landsbyudvikling. DACAAR er et konsortium bestående af Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og ASF-Dansk Folkehjælp. Programmet har to hovedkomponenter:
Det samlede programbudget er på 304 mio. kr., hvoraf den danske bevilling udgør ca. 24 pct. Budgetfordelingen på de 71,6 mio. kr. er som følger: aktiviteter og investeringer (37,9 mio. kr.), udsendte rådgivere og eksterne konsulenter (14,8 mio. kr.), lokal administration, programovervågning og revision (14,0 mio. kr.), administrationsvederlag (4,2 mio. kr.) samt en budgetmargin på 0,7 mio. kr.
Udgifterne afholdes under § 06.33.01 Bistand gennem private organisationer (NGO'er). Forslaget indebærer ingen merudgifter over for eksisterende bevillinger. Der peges på risici knyttet til sikkerhedssituationen og usikkerheden omkring fuld finansiering af hele programmet, hvorfor der er indbygget fleksibilitet i aktivitetsplanerne. En midtvejsvurdering planlægges i anden halvdel af 2006.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005.