Udenrigsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at der i finansårene 2005-2010 ydes 103,9 mio. kr. i støtte til et regionalt program for demokrati og menneskerettigheder i Mellemamerika. Støtten er en bilateral rammebevilling, som ikke medfører merudgifter i forhold til de allerede bevilgede beløb på finansloven eller budgetoverslagene for de følgende år.
Programmet har til formål at styrke den demokratiske udvikling og overholdelsen af universelle menneskerettigheder i regionen, hvor landene præges af omfattende fattigdom, sociale uligheder, korruption, vold og kriminalitet samt retsloshed. Indsatsen koncentrerer sig om to hovedområder: bekæmpelse af korruption og øget adgang til retssystemerne for udsatte samfundsgrupper, især kvinder og oprindelige folk.
De væsentlige elementer i programmet er:
Sagen forelægges Finansudvalget, da det er tale om en bilateral rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 30 mio. kr. Den omskiftelige politiske situation og den skrøbelige demokratiske udvikling i regionen vurderes som programmets største risikoelement, hvilket søges afdæmpet ved støtte til progressive kræfter i staten og civilsamfundet samt årlige evalueringer.
Konti på finansloven 2005, som aktstykket ændrer.
Konti på finansloven 2005.