Finansministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til oprettelse af et sekretariat for statens samarbejdsudvalg samt videreførelse af Kompetencefonden og Udviklings- og Omstillingsfonden med forhøjede beløb som led i overenskomstforliget i 2005 (OK05) mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
Sagen omfatter følgende dispositioner for finansåret 2005, der samlet forventes at koste 11,4 mio. kr. og finansieres fra § 7.14.14. Omstillings- og strukturpuljen:
- Sekretariat for statens samarbejdsudvalg: Der afsættes 6 mio. kr. til et nyt fælles sekretariat i perioden fra 1. april 2005 til 31. marts 2008, heraf 1,5 mio. kr. i 2005. Sekretariatet skal understøtte statens samarbejdsudvalg med rådgivning, vejledning og daglig betjening.
- Kompetencefonden: Fonden videreføres frem til 31. marts 2008 med en årlig forhøjelse på 2,1 mio. kr. til et niveau svarende til det oprindelige beløb på 40,7 mio. kr. justeret til 1/10 2004-niveau. Udgiften i 2005 udgør 1,6 mio. kr.
- Udviklings- og Omstillingsfonden: Beløbet for 2005 forhøjes med 8,3 mio. kr. fra det tidligere indbudgetterede niveau på 22,4 mio. kr. til i alt 31,0 mio. kr. Af forhøjelsen er 4 mio. kr. øremærket til kompetenceudvikling for medarbejdere over 55 år, og 3,5 mio. kr. er øremærket til integration af personer med svag arbejdsmarkedstilknytning, herunder oprettelse af særlige integrationsstillinger.