Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til indgåelse af en Offentligt Privat Partnerskabsaftale (OPP) mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen og KPC BYG A/S vedrørende projektering, etablering og udlejning af lokaler til Skattecenter Haderslev.
Aftalen er uopsigelig i 10 år fra ibrugtagningsdatoen med forventet ibrugtagning den 30. november 2009. Formålet er at etablere et skattecenter i Haderslev som led i udmøntningen af kommunalreformen, hvor det tidligere ToldSkat Haderslev og det kommunale skattevæsen i Haderslev og Kolding kommuner samles. OPP-modellen sigter mod at optimere totaløkonomien gennem leverandørens ansvar for byggearbejder, vedligeholdelse og dele af bygningsdriften, herunder incitamenter til energieffektiv drift.
De væsentlige økonomiske og fysiske rammer er:
Slots- og Ejendomsstyrelsen vurderer, at vilkår og priser svarer til markedsvilkår, og at aftalen repræsenterer den økonomisk mest fordelagtige løsning. Sagen forelægges Finansudvalget for at muliggøre nødvendige dispositioner rettidigt og fordi huslejeudgiften i uopsigelighedsperioden overstiger 50 mio. kr. Skatteministeriet har givet sin tilslutning til aktstykket.
Konti på finansloven 2008, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2008. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.