Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at forsvarsministeren bemyndiges til i 2009 og 2010 at afholde udgifter til betaling af erstatning i tilfælde af indsættelse af et assistanceberedskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Bemyndigelsen gælder for krav, der hidrører fra beredskabets handlinger og undladelser, som efter en retlig pådømmelse eller Beredskabsstyrelsens anerkendelse medfører pligt til at betale erstatning.
Sagen udspringer af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, hvorved et assistanceberedskab skulle etableres ved aftaler mellem forsvarsministeren og kommunalbestyrelser eller private redningsvæsener. Ved lov nr. 1335 af 19. december 2008 om ændring af beredskabsloven fik forsvarsministeren hjemmel til at indgå disse aftaler, hvorefter Beredskabsstyrelsen gennemførte et udbud. Det viste sig imidlertid, at de udvalgte tilbudsgivere ikke ville påtage sig det fulde erstatningsansvar for beredskabets handlinger, da dette blev vurderet som uforholdsmæssigt risikabelt eller bekosteligt.
På denne baggrund har Beredskabsstyrelsen måttet påtage sig pligten til at betale erstatning for at kunne etablere aftalerne, som løber til udgangen af 2010. Ansvarsfordelingen er differentieret:
Eventuelle udgifter til erstatning vil blive afholdt af bevillingen på § 12.41.01 under Forsvarsministeriet. Sagen forelægges for at sikre den nødvendige hjemmel til udbetaling af eventuelle erstatninger i perioden 2009 - 2010. Finansudvalget har tiltrådt aktstykket den 10. december 2009.
Konti på finansloven 2009, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2009. Aktstykket fordeler ikke beløbet på konti.