Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til en overførsel af 125,0 mio. kr. samt afgivelse af tilsagn for samme beløb i regi af Det Arabiske Initiativ i finansåret 2012.
Initiativet oprettes ved at sammenlægge midlerne fra to eksisterende indsatsområder og ændre kontonavnet på § 06.32.08.50 til Det Arabiske Initiativ. Der overføres 125,0 mio. kr. fra Demokrati og menneskerettigheder (§ 06.32.08.70) til det nye initiativ, der allerede havde afsat 125,0 mio. kr. som Partnerskab for Dialog og Reform. Yderligere tilføres 25,0 mio. kr. fra reservekontoen, hvilket giver et samlet budget på 275,0 mio. kr. Aktstykket vedrører udmøntningen af tilsagn for 125,0 mio. kr., der forventes udbetalt i perioden 2012-2014.
Midlerne fordeles på tre spor:
Indsatserne retter sig mod Mellemøsten og Nordafrika med landespecifikt fokus på Tunesien, Egypten, Libyen, Jordan, Marokko, Yemen og Syrien. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling over 35 mio. kr. og en overførsel mellem underkonti på mere end 100 mio. kr. Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 10. maj 2012.
Konti på finansloven 2012, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2012.