Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til et tilsagn på 105,0 mio. kr. i finansåret 2012 til støtte for to energisektorprogrammer over Klimapuljen 2012. Midlerne afsættes til henholdsvis et treårigt program i Vietnam (65,0 mio. kr.) og et treårigt program i Sydafrika (40,0 mio. kr.).
Sagen hastebehandles for at muliggøre aftaleindgåelse i forbindelse med statsministerens besøg i Vietnam den 7.-8. november 2012, hvor undertegnelsen af det vietnamesiske program er programsat. Udgiften afholdes af bevillingen på 611,0 mio. kr. til miljø- og klimabistand i udviklingslande mv., og der opstår ikke merudgifter. Støtten udmønter Danmarks bidrag til den accelererede klimafinansiering fra Københavnsaftalen, hvor vækstøkonomier målrettes med fokus på CO2-reduktioner, energieffektivisering og vedvarende energi.
De to programmer har følgende indhold:
Programmerne understøttes af teknisk bistand fra Energistyrelsens Low Carbon Transition Unit samt internationale og lokale konsulenter. Tilsagnet forventes udbetalt frem til 2016. Sagen er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde og Finansudvalget.
Konti på finansloven 2012, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2012.