Forsvarsministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til anvendelse af op til 283,0 mio. kr. i perioden 2016-2018 til modernisering og opførelse af nye mandskabs- og materielfaciliteter på en række af Hærens kaserner. Bygge- og anlægsarbejderne skal understøtte den professionelle styrke samt nye højteknologiske køretøjer og materiel.
Projektet indgår i Forsvarsministeriets samlede moderniseringsplan for etablissementsområdet (2014-2025) og omfatter følgende enkeltprojekter:
Udgifterne afløber som følger: 12,0 mio. kr. i finansåret 2016, 70,0 mio. kr. i 2017 og 201,0 mio. kr. i 2018. Beløbet afholdes under § 12.14.03 Bygge- og anlægsarbejder. Projektet forventes at medføre øgede driftsudgifter på ca. 14,9 mio. kr., der afholdes inden for bevillingen under § 12.14.02 Etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelse. Der er ikke indeholdt økonomisk reserve; såfremt licitationen overstiger bevillingen, vil antallet af enkeltprojekter reduceres.
Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 24. november 2016.
Konti på finansloven 2016, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2016.