Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til et tilsagn på 60,0 mio. kr. til programstøtte for Global Green Growth Institute (GGGI) i finansåret 2017. Udgiften afholdes af bevillingen på 320,0 mio. kr. under kapitel 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Sagen vedrører en fortsat dansk støtte til den internationale organisation GGGI, som blev oprettet i 2012 med Danmark som stiftende medlem. Organisationen har til formål at understøtte en global transformation til grøn vækst med udgangspunkt i udviklingslande. Danmark har tidligere ydet kernebidrag på i alt 90,0 mio. kr. i perioderne 2011-13 og 2014-16. GGGI har 28 medlemmer, herunder bidragende og deltagende lande, og driver programmer i 21 lande.
Støtten er begrundet i en positiv kvalitetssikring fra Udenrigsministeriet og sigter mod at understøtte GGGIs strategi for 2015-2020. De fire prioriterede indsatsområder er:
GGGIs medarbejdere er indlejret i ministerierne i partnerlandene, hvor de bistår med at skabe nationale grønne vækstplaner, identificere investeringsmuligheder og udvikle projekter, der bidrager til implementeringen af Paris-klimaftalen og FN's verdensmål.
Det samlede tilsagn på 60,0 mio. kr. forventes udbetalt ad tre omgange i perioden 2017-19. Budgetfordelingen er:
Et væsentligt risikoelement er organisationens afhængighed af få donorer, men der arbejdes på at styrke donorgruppen, og organisationen har robuste finansielle styringsinstrumenter. Sagen forelægges Finansudvalget, da det er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 37 mio. kr.
Konti på finansloven 2017, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2017.