Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen sælger ejendommen Noak Møllergaard Aqqutaa 4 i Ilulissat uden offentligt udbud til Avannaata Kommunia.
Salget sker til en kontantpris på 1,95 mio. kr., hvilket svarer til den markedspris, der er vurderet af en uvildig mægler og godkendt af Vurderingsstyrelsen. Ejendommen, som tidligere var udlejet til Retten i Grønland, har været helt tom efter fraflytningen, hvorfor afhændelsen betragtes som hensigtsmæssig for at undgå manglende huslejeindtægter. Kommunen vil fremover benytte bygningen til kontorformål og offentlig administration.
Transaktionen medfører, at Bygningsstyrelsens langfristede gæld nedbringes med 1,2 mio. kr., svarende til ejendommens anskaffelsessum. Der realiseres et provenu på 0,7 mio. kr., som indtægtsføres på bevillingen for ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv., hvormed udbyttekravet forhøjes tilsvarende. Købsaftalen indeholder en gevinstklausul, hvor køber skal betale halvdel af eventuel gevinst ved videresalg inden for 10 år. Sagen forelægges Finansudvalget, da salget sker uden udbud.
Konti på finansloven 2018, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2018.