Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen erhverver ejendommen Frederikskaj 6 i København SV for 169,0 mio. kr. Købet er en del af Rigspolitiets omlokalisering efter, at National enhed for Særlig Kriminalitet har overtaget et domicillejemål i Glostrup. Ejendommen skal ombygges til kontorlokaler og tekniske faciliteter, herunder til national krise- og beredskabsstyring.
Købsaftalen erstatter det tidligere planlagte tidsbegrænsede lejemål og er betinget af aktstykkes tiltrædelse senest den 1. maj 2024. Bygningsstyrelsen vurderer, at statsejendom er økonomisk fordelagtigt frem for privat leje, idet årlige ejerudgifter estimeres til ca. 10 mio. kr. mod ca. 16 mio. kr. ved privat leje. Den samlede ramme for køb og ombygning forventes at være på 350,0 mio. kr., hvoraf overskridelser skal egenfinansieres af Rigspolitiet. Lejeaftalen med Rigspolitiet bliver uopsigeligt i ca. 20 år fra ibrugtagningen. Vurderingsstyrelsen har godkendt handelsprisen, som ligger under den uvildige markedsvurdering på 178,0 mio. kr.
Konti på finansloven 2024, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2024.