Beskæftigelsesministeriet søger Finansudvalgets tilslutning til medfinansiering af en ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppens opgave er at fremsætte anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen, der samlet set skal tilvejebringe 3 mia. kr. årligt fra 2030 og frem.
- Der søges om tillæg på 1,2 mio. kr. til § 17.11.01. Departementet for dækning af udgifter i 2023.
- Midlerne anvendes bl.a. til vederlag til ekspertgruppens medlemmer samt sekretariatsbetjening. Sekretariatet er selvstændigt under Beskæftigelsesministeriet og består af medarbejdere fra Beskæftigelses-, Finans-, Økonomi- og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
- De samlede forventede udgifter til ekspertgruppen beløber sig til 3,5 mio. kr. i 2023 og 3,2 mio. kr. i 2024. Udgifterne i 2024 søges indarbejdet på finansloven for 2024.
- Den øgede bevilling finansieres ved omlægning af midler fra § 07.11.02 (Effektivisering af offentlige institutioner) og § 35.11.01 (Merudgifter ved nye bevillingsforslag).
- Aktstykket er tiltrådt af Finansudvalget den 30. november 2023.