Ministeriet for Grøn Trepart anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at tilføre 25,4 mio. kr. i 2024 til etablering af ny urørt bynær skov.
- Bevillingen gives til § 23.31.04. Arealforvaltning mv. (statslig skovrejsning) og finansieres af § 35.11.75. Reserve til politiske aftaler (reserve til Grøn Fond).
- Midlerne er afsat i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre om deludmøntning af Grøn Fond fra april 2024.
- Beløbet skal anvendes til ca. 164 ha ny urørt bynær skov ved udvidelse af 9-12 lokale projekter med lokal medfinansiering fra kommuner eller vandværker i Nordjylland, Østjylland, Midtjylland, Vestsjælland, Nordsjælland og på Fyn.
- De pågældende arealer kan være tilplantet efter 2-3 år. Projekterne bidrager med rekreativ værdi, grundvandsbeskyttelse, mindsket gødskning og sprøjtning samt på længere sigt større sammenhængende naturområder og øget biodiversitet.