Ministeriet for Grøn Trepart anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at oprette en rådighedspulje på 200,0 mio. kr. i 2024 til Naturstyrelsens opkøb af ejendomme og arealer i særligt udfordrede vandoplande for at fremskynde kvælstofindsatsen.
- Puljen er en del af den tidlige indsats i Akutpakke 2, jf. Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af november 2024, og skal give den størst mulige kvælstofeffekt.
- Finansieringen sker med 41,0 mio. kr. fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag og 159,0 mio. kr. fra § 35.11.19. Regeringsreserve.
- Der kan af bevillingen afholdes op til 7 pct. til handelsomkostninger, jordfordeling og anlægsløn i Naturstyrelsen.
- Aktstykket er tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 5. december 2024 (Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer stemte imod).