Personskatter
300,0 mia. kr.+5,3 % siden 201743,9 % af statens skatterHvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Staten får 699,5 mia. kr. ind og bruger 804,9 mia. kr. på finansloven for 2018. Pr. indbygger er det ca. 121.000 kr. ind og 139.200 kr. ud.
Tryk på en blok for at zoome ind
Tallene er den vedtagne finanslov for 2018: skatterne (§ 38), ministeriernes udgifter netto og renterne (§ 37). Lån og afdrag på statsgælden (§§ 40-42) er ikke med.
Bemærk: For årene før 2025 passer forskellen mellem ind og ud ikke med Finansministeriets officielle saldo. Den grå blok er derfor kun forskellen i vores tal, ikke et over- eller underskud. Vi undersøger hvorfor.
Tryk på en skat for at se udvikling og forklaring
Brutto 699,4 mia. kr. − 15,2 mia. kr. trukket fra = 684,1 mia. kr. netto
Hvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Poster med minus under § 38: ydelser udbetalt via skattesystemet, lån og afregninger med fx kommunerne og EU.
Fra 404,5 mia. kr. til 684,1 mia. kr. (+69 %, løbende priser)
Til og med 2011 blev arbejdsmarkedsbidraget ført videre til Arbejdsmarkedsfonden og er derfor trukket fra her.
Betalte renter: 19,9 mia. kr. i 2008 → 13,5 mia. kr. i 2018
Betalte renterRenter i alt, netto (§ 37)
Netto kostede renterne 48,8 mia. kr. i 2008. I 2018 koster de 32,3 mia. kr.. Se § 37 på finansloven
Indtægterne er § 38 Skatter og afgifter på de vedtagne finanslove, netto og i løbende priser. Ændringen fra 2017 er sammenlignet med årets egen kolonne for året før, så omlagte konti tæller rigtigt. Kommune- og kirkeskat og andre skatter, der ikke går gennem finansloven, er ikke med.