Personskatter
317,4 mia. kr.+5,8 % siden 201845,3 % af statens skatterHvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Staten får 716,7 mia. kr. ind og bruger 798,0 mia. kr. på finansloven for 2019. Pr. indbygger er det ca. 123.400 kr. ind og 137.400 kr. ud.
Tryk på en blok for at zoome ind
Tallene er den vedtagne finanslov for 2019: skatterne (§ 38), ministeriernes udgifter netto og renterne (§ 37). Lån og afdrag på statsgælden (§§ 40-42) er ikke med.
Bemærk: For årene før 2025 passer forskellen mellem ind og ud ikke med Finansministeriets officielle saldo. Den grå blok er derfor kun forskellen i vores tal, ikke et over- eller underskud. Vi undersøger hvorfor.
Tryk på en skat for at se udvikling og forklaring
Brutto 716,5 mia. kr. − 15,4 mia. kr. trukket fra = 701,1 mia. kr. netto
Hvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Poster med minus under § 38: ydelser udbetalt via skattesystemet, lån og afregninger med fx kommunerne og EU.
Fra 369,8 mia. kr. til 701,1 mia. kr. (+90 %, løbende priser)
Til og med 2011 blev arbejdsmarkedsbidraget ført videre til Arbejdsmarkedsfonden og er derfor trukket fra her.
Betalte renter: 22,4 mia. kr. i 2009 → 12,4 mia. kr. i 2019
Betalte renterRenter i alt, netto (§ 37)
Netto kostede renterne 51,7 mia. kr. i 2009. I 2019 koster de 25,9 mia. kr.. Se § 37 på finansloven
Indtægterne er § 38 Skatter og afgifter på de vedtagne finanslove, netto og i løbende priser. Ændringen fra 2018 er sammenlignet med årets egen kolonne for året før, så omlagte konti tæller rigtigt. Kommune- og kirkeskat og andre skatter, der ikke går gennem finansloven, er ikke med.