Personskatter
316,8 mia. kr.−0,2 % siden 201942,3 % af statens skatterHvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Staten får 770,3 mia. kr. ind og bruger 816,5 mia. kr. på finansloven for 2020. Pr. indbygger er det ca. 132.300 kr. ind og 140.200 kr. ud.
Tryk på en blok for at zoome ind
Tallene er den vedtagne finanslov for 2020: skatterne (§ 38), ministeriernes udgifter netto og renterne (§ 37). Lån og afdrag på statsgælden (§§ 40-42) er ikke med.
I statsregnskabet endte 2020 med et underskud på 14,5 mia. kr. Økonomistyrelsen: Kort om statens regnskab 2020
Bemærk: For årene før 2025 passer forskellen mellem ind og ud ikke med Finansministeriets officielle saldo. Den grå blok er derfor kun forskellen i vores tal, ikke et over- eller underskud. Vi undersøger hvorfor.
Tryk på en skat for at se udvikling og forklaring
Brutto 770,3 mia. kr. − 21,9 mia. kr. trukket fra = 748,4 mia. kr. netto
Hvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Poster med minus under § 38: ydelser udbetalt via skattesystemet, lån og afregninger med fx kommunerne og EU.
Fra 347,6 mia. kr. til 748,4 mia. kr. (+115 %, løbende priser)
Til og med 2011 blev arbejdsmarkedsbidraget ført videre til Arbejdsmarkedsfonden og er derfor trukket fra her.
Betalte renter: 21,8 mia. kr. i 2010 → 10,3 mia. kr. i 2020
Betalte renterRenter i alt, netto (§ 37)
Netto kostede renterne 64,7 mia. kr. i 2010. I 2020 koster de 21,1 mia. kr.. Se § 37 på finansloven
Indtægterne er § 38 Skatter og afgifter på de vedtagne finanslove, netto og i løbende priser. Ændringen fra 2019 er sammenlignet med årets egen kolonne for året før, så omlagte konti tæller rigtigt. Kommune- og kirkeskat og andre skatter, der ikke går gennem finansloven, er ikke med.