Personskatter
343,2 mia. kr.+8,3 % siden 202047,2 % af statens skatterHvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Staten får 751,5 mia. kr. ind og bruger 882,6 mia. kr. på finansloven for 2021. Pr. indbygger er det ca. 128.700 kr. ind og 151.100 kr. ud.
Tryk på en blok for at zoome ind
Tallene er den vedtagne finanslov for 2021: skatterne (§ 38), ministeriernes udgifter netto og renterne (§ 37). Lån og afdrag på statsgælden (§§ 40-42) er ikke med.
I statsregnskabet endte 2021 med et overskud på 33,1 mia. kr. Økonomistyrelsen: Kort om statens regnskab 2022
Bemærk: For årene før 2025 passer forskellen mellem ind og ud ikke med Finansministeriets officielle saldo. Den grå blok er derfor kun forskellen i vores tal, ikke et over- eller underskud. Vi undersøger hvorfor.
Tryk på en skat for at se udvikling og forklaring
Brutto 751,6 mia. kr. − 24,4 mia. kr. trukket fra = 727,2 mia. kr. netto
Hvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Poster med minus under § 38: ydelser udbetalt via skattesystemet, lån og afregninger med fx kommunerne og EU.
Fra 401,9 mia. kr. til 727,2 mia. kr. (+81 %, løbende priser)
Til og med 2011 blev arbejdsmarkedsbidraget ført videre til Arbejdsmarkedsfonden og er derfor trukket fra her.
Betalte renter: 23,6 mia. kr. i 2011 → 10,4 mia. kr. i 2021
Betalte renterRenter i alt, netto (§ 37)
Netto kostede renterne 59,6 mia. kr. i 2011. I 2021 koster de 30,0 mia. kr.. Se § 37 på finansloven
Indtægterne er § 38 Skatter og afgifter på de vedtagne finanslove, netto og i løbende priser. Ændringen fra 2020 er sammenlignet med årets egen kolonne for året før, så omlagte konti tæller rigtigt. Kommune- og kirkeskat og andre skatter, der ikke går gennem finansloven, er ikke med.