Personskatter
389,1 mia. kr.+12 % siden 202247,3 % af statens skatterHvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Staten får 851,5 mia. kr. ind og bruger 831,0 mia. kr. på finansloven for 2023. Pr. indbygger er det ca. 143.500 kr. ind og 140.100 kr. ud.
Tryk på en blok for at zoome ind
Tallene er den vedtagne finanslov for 2023: skatterne (§ 38), ministeriernes udgifter netto og renterne (§ 37). Lån og afdrag på statsgælden (§§ 40-42) er ikke med.
I statsregnskabet endte 2023 med et overskud på 108,3 mia. kr. Økonomistyrelsen: Kort om statens regnskab 2024
Bemærk: For årene før 2025 passer forskellen mellem ind og ud ikke med Finansministeriets officielle saldo. Den grå blok er derfor kun forskellen i vores tal, ikke et over- eller underskud. Vi undersøger hvorfor.
Tryk på en skat for at se udvikling og forklaring
Brutto 849,5 mia. kr. − 26,7 mia. kr. trukket fra = 822,8 mia. kr. netto
Hvorfor?
Staten opkræver al indkomstskat, men sender kommune- og kirkeskatten videre til kommunerne. Her står kun statens egen del.
Poster med minus under § 38: ydelser udbetalt via skattesystemet, lån og afregninger med fx kommunerne og EU.
Fra 629,5 mia. kr. til 822,8 mia. kr. (+31 %, løbende priser)
Betalte renter: 23,2 mia. kr. i 2013 → 6,9 mia. kr. i 2023
Betalte renterRenter i alt, netto (§ 37)
Netto kostede renterne 58,0 mia. kr. i 2013. I 2023 giver de 1,9 mia. kr. i overskud, fordi staten også får renter af sine udlån og sine penge i Nationalbanken. Se § 37 på finansloven
Indtægterne er § 38 Skatter og afgifter på de vedtagne finanslove, netto og i løbende priser. Ændringen fra 2022 er sammenlignet med årets egen kolonne for året før, så omlagte konti tæller rigtigt. Kommune- og kirkeskat og andre skatter, der ikke går gennem finansloven, er ikke med.