Personskatter
428,5 mia. kr.+7,3 % siden 202446,6 % af statens skatterHvorfor?
Staten opkræver 789,3 mia. kr. i indkomstskat, men sender 356,7 mia. kr. videre til kommunerne som kommune- og kirkeskat. Tilbage bliver 428,5 mia. kr.
Staten får 953,2 mia. kr. ind og bruger 911,1 mia. kr. Det giver et overskud på 42,2 mia. kr. Pr. indbygger er det ca. 159.100 kr. ind og 152.100 kr. ud.
Tryk på en blok for at zoome ind
Tallene er den vedtagne finanslov for 2025: skatterne (§ 38), ministeriernes udgifter netto og renterne (§ 37). Lån og afdrag på statsgælden (§§ 40-42) er ikke med.
I statsregnskabet endte 2025 med et underskud på 3,4 mia. kr. Økonomistyrelsen: Statsregnskabet 2025 (via Lovguiden)
Tryk på en skat for at se udvikling og forklaring
Brutto 947,7 mia. kr. − 27,7 mia. kr. trukket fra = 920,1 mia. kr. netto
Hvorfor?
Staten opkræver 789,3 mia. kr. i indkomstskat, men sender 356,7 mia. kr. videre til kommunerne som kommune- og kirkeskat. Tilbage bliver 428,5 mia. kr.
Poster med minus under § 38: ydelser udbetalt via skattesystemet, lån og afregninger med fx kommunerne og EU.
Fra 661,2 mia. kr. til 920,1 mia. kr. (+39 %, løbende priser)
Betalte renter: 22,3 mia. kr. i 2015 → 9,4 mia. kr. i 2025
Betalte renterRenter i alt, netto (§ 37)
Netto kostede renterne 45,4 mia. kr. i 2015. I 2025 giver de 5,5 mia. kr. i overskud, fordi staten også får renter af sine udlån og sine penge i Nationalbanken. Se § 37 på finansloven
Indtægterne er § 38 Skatter og afgifter på de vedtagne finanslove, netto og i løbende priser. Ændringen fra 2024 er sammenlignet med årets egen kolonne for året før, så omlagte konti tæller rigtigt. Kommune- og kirkeskat og andre skatter, der ikke går gennem finansloven, er ikke med.