Kriminalforsorgen

OK26 gav en treårig aftale for 2026-2028 med en samlet gennemsnitlig lønstigning på ca. 3.000 kr. om måneden til Fængselsforbundets medlemmer.

Et bredt flertal indgik 25. juni 2025 aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 — ca. 7,5 mia. kr. frem mod 2030 og finansiering af mere end 2.000 nye fængselspladser.

Den 1. november 2025 skiftede Kriminalforsorgen navn til Danmarks Fængsler, direktoratet blev til Styrelsen for Danmarks Fængsler, og de fire områder blev til to fængselskredse.

Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet blev 2. december 2025 enige om en ekstraordinær honorering af uniformerede medarbejdere på 35 mio. kr.

OK24 gav statens ansatte en samlet generel lønstigning på 7,4 %, hvoraf 5,9 % blev udløst allerede 1. april 2024.

Et nyt flertal indgik 7. marts 2023 aftale om kriminalforsorgens økonomi frem til 2025 — med ca. 200 mio. kr. årligt hentet ved egenfinansiering.

Regeringen tilvejebragte 4. december 2023 varig finansiering på 60 mio. kr. årligt til et ekstraordinært lønløft for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente.

Danmark underskrev 26. april 2022 en folkeretligt bindende traktat om leje af 300 fængselspladser i Gjilan, Kosovo — et projekt der siden er udskudt gentagne gange.

Et politisk flertal aftalte 15. december 2021 at tilføre ca. 4 mia. kr. til nye initiativer — kaldt et historisk bevillingsløft — samt at leje 300 fængselspladser i Kosovo.

Efter år med overbelægning og nedskæringer gav regeringen i april 2020 en ekstrabevilling på 81,5 mio. kr. til at afhjælpe presset på kapacitet og bemanding.

Grønlands første anstalt med lukkede pladser åbnede i 2019 i Nuuk på ca. 8.000 etagekvadratmeter og afløste den gamle anstalt midt i byen.

Kriminalforsorgen skulle i 2017 spare 90 mio. kr., hvoraf 50 mio. kr. kom fra regeringens omprioriteringsbidrag på 2 % af budgettet.

Danmarks største og mest sikre lukkede fængsel med 250 pladser åbnede i november 2017 til en samlet pris på ca. 1 mia. kr.

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti aftalte 28. november 2017 at tilføre kriminalforsorgen over 600 mio. kr. og over 250 nye uniformerede årsværk.

Kriminalforsorgen blev i 2015 omorganiseret til fire kriminalforsorgsområder, der afløste den hidtidige opdeling i regioner og en separat KiF-søjle.

Regeringen indgik 7. november 2012 aftale med Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative om ca. 900 mio. kr. til kriminalforsorgen over fire år.

Danmarks dengang mest moderne fængsel blev indviet 2. oktober 2006 og erstattede det 150 år gamle Horsens Statsfængsel.

I 2005 fik dømte med straffe på op til tre måneder mulighed for at afsone hjemme med elektronisk fodlænke — en helt ny, langt billigere afsoningsform.

Lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. trådte i kraft 1. juli 2001 og gav for første gang straffuldbyrdelsen et samlet lovgrundlag.

I forbindelse med integrationen af Dansk Forsorgsselskab skiftede Direktoratet for Fængselsvæsenet navn til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Ved lov af 28. februar 1973 overtog staten pr. 1. april 1973 hele den frie kriminalforsorg fra den private forening Dansk Forsorgsselskab — inklusive personale og kontorer.

Den 1. oktober 1910 påbegyndte Direktoratet for Fængselsvæsenet sin virksomhed som central statslig myndighed for danske fængsler og arresthuse.