Kulturministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til tildeling af fire ledige livsvarige kunstnerydelser på finansloven. Ydelserne bliver ledige, efter at billedkunstneren Ingalvur av Reyni, forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, forfatteren Johan Fjord Jensen og filminstruktøren Erik Balling er afgået ved døden.
Repræsentantskabet for Statens Kunstfond har indstillet følgende kunstnere til ydelserne:
Tildelingen sker i medfør af Lov om Statens Kunstfond § 5, stk. 5 og bekendtgørelse nr. 228 af 19. marts 1998. De livsvarige ydelser er indkomstregulerede; grundbeløbet udgjorde årligt 110.000 kr. pr. 1. januar 1995 og procentsregulères svarende til statens tjenestemandspensioner. Ved en skattepligtig årlig indkomst over ca. 142.000 kr. nedsættes ydelsen, dog med et minimumsudbetaling på 12.000 kr. årligt (pr. 1. januar 1995). Pr. oktober 2005 udgjorde maksimumsydelsen 136.800 kr. og minimumsydelsen 14.900 kr.
Udgiften afholdes af de eksisterende bevillinger til livsvarige ydelser til kunstnere på finansloven, og forslaget medfører ikke merudgifter. Kulturministeren kan tilslutte sig repræsentantskabets indstilling og forelægger sagen direkte for Finansudvalget jf. bemærkningerne til lov nr. 163 af 12. april 1978.