Forsvarsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til en tillægsbevilling på 70 mio. kr. i 2008 til det samlede danske styrkebidrag til International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan.
- Merforbruget skyldes primært øgede udgifter til fragt og transport af materielrotation samt materieldrift som følge af nødslidning og skader på køretøjer forårsaget af det uvejsomme terræn og kamphandlinger, herunder angreb fra Taliban.
- Det samlede bevilgede beløb til ISAF-missionen i 2008 vil herefter være 650 mio. kr. fordelt på bevillinger fra finansloven, tidligere folketingsbeslutninger og aktstykker.
- Den ekstra bevilling finansieres ved overførsel af 55 mio. kr. fra reserven til merudgifter forbundet med forsvarets internationale operationer (§ 35.11.26.10) og et forventet mindreforbrug på 15 mio. kr. på Forsvarskommandoen (§ 12.21.01).