Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 1,3 mio. kr. i 2010 til Offerrådgivningen i Danmark (OID). Midlerne overføres fra bevillingen på § 35.11.19, Pulje til bl.a. social- og sundhedsinitiativer, og afholdes under politiets bevilling.
Tilskuddet er afsat til at dække omkostninger ved uddannelsesaktiviteter for de lokale offerrådgivninger samt en landsdækkende PR-kampagne med henblik på at øge kendskabet til Offerrådgivningens tilbud om støtte til ofre for kriminalitet, vidner og pårørende. Offerrådgivningen er en landsdækkende organisation med 39 lokale enheder, der tilbyder gratis og anonym rådgivning via frivillige rådgivere og en døgnåben telefonservice. Driften finansieres primært af et årligt tilskud på 2 mio. kr. fra politiets bevilling.
Finansudvalget tiltrådte aktstykket den 24. juni 2010.
Pengene tages fra reserver på finansloven og går til de konti, der skal bruge dem.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2010.