Transportministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til, at Banedanmark igangsætter sporfornyelse på jernbanestrækningerne Esbjerg-Skjern og Herning-Skjern. Aktstykket er tiltrådt af Finansudvalget den 29. november 2012.
Projektet har en forventet totaludgift på 139,8 mio. kr., heraf et korrektionstillæg på 10 pct. Udgiftene afholdes over bevillingen § 28.63.05. Banedanmark - fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Anlægsbev.). Foranstaltningen medfører ikke merudgifter i finansåret.
Sporfornyelsen gennemføres for at opretholde det nuværende trafikomfang og undgå hastighedsnedsættelser eller reduceret drift. Arbejderne omfatter sporombygning af stationer, enkelte ombygninger på fri strækning og overkørsler samt afledte arbejder inden for afvanding, stærkstrøm og sikring. Projektet udbydes som en samlet entreprise. Ca. 25 broarbejder forventes gennemført sideløbende og koordineres med sporfornyelsen.
Planlægningen sker i samarbejde med Arriva, Vestbanen og Trafikstyrelsen. Spærtingsplanen indebærer følgende spærringer:
Der indsættes erstatningsbusser i de perioder, hvor sporet er spærret. Kontraktindgæelse på hovedentreprisen planlægges til december 2012. Det økonomiske affløb budgetteres til 7,0 mio. kr. i 2012, 126,3 mio. kr. i 2013 og 3,0 mio. kr. i 2014. Der er tidligere afholdt projekteringsudgifter på i alt 3,5 mio. kr. i 2010 og 2011.
Aktstykkets indhold var oprindeligt fortroligt af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud, men fortroligheden er ophævet efter kontraktindgæelse.
Konti på finansloven 2012, som aktstykket ændrer.
Klik på en konto for at se den på finansloven 2012.