Ledelsens vurdering af 2017: Delvist tilfredsstillende
Kriminalforsorgen fik 3,1 mia. kr. fra staten og brugte 3,1 mia. kr.. Året gav et overskud på 38,4 mio. kr., og 20 af 30 mål blev nået.
Læs ledelsens beretning (kort udgave) ▾Skjul beretningen ▴
Fængsler og arresthuse havde i 2017 en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 95,5 pct., og ved udgangen af 2017 var der ca. 300 inaktive pladser, primært som følge af et faldende belæg. Storstrøm Fængsel med 250 pladser åbnede den 30. oktober 2017 og tages i brug etapevis. Det gennemsnitlige sygefravær var 22,3 dage pr. medarbejder, og den samlede målopfyldelse af mål- og resultatplanen var 69,5 pct. Regnskabsresultatet for 2017 viser et mindreforbrug på 38,4 mio. kr. i forhold til finanslovsbevillingen, efter at der er overført 40 mio. kr. til Justitsministeriets koncern. Den 28. november 2017 blev der indgået en ny flerårsaftale for 2018-2021.
»Den samlede målopfyldelse af kriminalforsorgens mål- og resultatplan er opgjort til 69,5 pct., hvilket navnlig skyldes udviklingen i vold, trusler og sygefravær og dermed ikke vurderes at være helt tilfredsstillende.«
Årets vigtigste begivenheder
- Storstrøm Fængsel, et moderne lukket fængsel med 250 pladser, åbnede den 30. oktober 2017 og tages i brug etapevis, første afdeling er behandlingsafdelingen.
- Den 28. november 2017 indgik regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi for 2018-2021.
- En taskforce nedsat af justitsministeren afgav i april 2017 en indstilling med 17 anbefalinger til nedbringelse af vold og trusler mod ansatte; en række blev implementeret i 2017.
- Ombygningen af den tidligere retspsykiatriske anstalt "Sikringen" til Nykøbing Fængsel blev afsluttet ved årsskiftet 2017/2018, og pladserne forventes taget i brug medio 2018.
- Projektet om etablering af en databank for resocialiserende beskæftigelsesaktiviteter blev afsluttet i slutningen af 2017, og data tilgår nu databanken.
- Nyt tjenestetidssystem gik i pilotdrift på to enheder i oktober 2017, og Intune blev sat i drift hos alle relevante JIF-kunder i september 2017.
Forventninger til 2018
Flerårsaftalen for 2018-2021 skal udmøntes med særligt fokus på styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte (bl.a. forstærkningshold på 30 fængselsbetjente), styrket indsats mod bandemedlemmer, styrket indsats over for kriminelle udlændinge (bl.a. udvisningsfængsel), mere konsekvens og mindre tilbagefald, modernisering af afsoningen (kvindefængsel og områdearresthus omkring København) samt effektiviseringer, herunder overtagelse af størstedelen af politiets arrestanttransport. Der vil være fokus på rekruttering af fængselsbetjentelever. Kriminalforsorgen forventer, at udgifterne vil balancere bevillingen i 2018.
Mål og resultater
Opfyldte mål pr. år, 2011–2017
| År | Opfyldt | Delvist | Ikke opfyldt | Mål i alt |
|---|---|---|---|---|
| 2011 | 21 | 18 | 7 | 46 |
| 2012 | 10 | 5 | 3 | 18 |
| 2013 | 36 | 0 | 6 | 42 |
| 2014 | 28 | 2 | 12 | 42 |
| 2015 | 33 | 9 | 8 | 50 |
| 2016 | 33 | 2 | 8 | 43 |
| 2017 | 20 | 2 | 8 | 30 |
| Nr. | Mål 2017 | Status | I rapporten |
|---|---|---|---|
| 1 | Styrkelse af koncernfælles samarbejde (vægt: 10 pct.) | Opfyldt | Side 9 ↗ |
| 1.1 | Topledelsen agerer som del af Justitsministeriets samlede koncernledelse og understøtter koncernfælles målsætninger, herunder bidrag til den tværgående analyse af straffesagskæden. (Vægt: 5 pct.)Kriminalforsorgen deltager bl.a. aktivt i Toplederforum og den permanente styregruppe herunder samt i arbejdet med den tværgående analyse af straffesagskæden, Fold m.fl. | Opfyldt | Side 9 ↗ |
| 1.2 | Bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle høringer over folketingsspørgsmål (alm. del) stillet efter 1. januar 2017. (Vægt: 5 pct.)127 ud af 139 folketingsspørgsmål besvaret rettidigt, svarende til 91,4 pct. | Opfyldt | Side 9 ↗ |
| 2 | Sikre et solidt fundament for kriminalforsorgens arbejde og økonomi fra 2018 (vægt: 10 pct.) | Opfyldt | Side 9 ↗ |
| 2.1 | Have fastlagt rammerne for en implementeringsorganisation, som sikrer implementering af den politiske aftale fra 2018, herunder at det forudsatte effektiviseringsprovenu realiseres. (Vægt: 10 pct.)Etableret udviklingssekretariat i direktoratet, governancemodel for udviklingsporteføljen, månedlig koncerncontrolling på driftsparametre og KPI'er samt skridt til fornyelse af økonomi-, kapacitets- og personalestyringsmodellen. | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 3 | Styrke indsatsen mod udvisningsdømte kriminelle udlændinge (vægt: 10 pct.) | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 3.1 | 80 pct. af afgørelserne om prøveløsladelse af udvisningsdømte truffet senest 4 uger før halvtidsdatoen for afsonere med resterende opholdstid på 4 måneder eller mere. (Vægt: 5 pct.)Afgørelse senest fire uger før halvtidsdatoen i 84,5 pct. af sagerne i perioden januar-december 2017. | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 3.2 | 75 pct. af sager vedrørende udvisningsdømte udlændinge med mulighed for overførsel til afsoning i eget hjemland forelagt Justitsministeriet senest 15 dage fra straffens iværksættelse. (Vægt: 5 pct.)Justitsministeriets opgørelse viser en målopfyldelse på 90,5 pct. for hele 2017. | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 4 | Ingen venterkø og hurtig iværksættelsestid (vægt: 13 pct.) | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 4.1 | Der er ikke oparbejdet venterkø til afsoning i fængsler i 2017. (Vægt: 5 pct.)Gennemsnitlig venterkø på 0,2 personer for hele 2017, hvilket er under bagatelgrænsen på 8 personer. | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 4.2 | Der er ikke oparbejdet venterkø til afsoning med fodlænke i 2017. (Vægt: 5 pct.)Gennemsnitlig venterkø på 1,1 personer for hele 2017, hvilket er under bagatelgrænsen på 8 personer. | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 4.3 | Iværksættelsestiden for fængselsdømte, der fra fri fod indsættes i fængsler og arresthuse, er over året gennemsnitlig 1,8 måneder eller derunder i 2017. (Vægt: 3 pct.)Den gennemsnitlige iværksættelsestid for 2017 var 1,4 måned. | Opfyldt | Side 10 ↗ |
| 5 | Nedbringelse af sygefravær (vægt: 5 pct.) | Ikke opfyldt | Side 10 ↗ |
| 5.1 | Kriminalforsorgens sygefravær er nedbragt med minimum 5 pct. i forhold til 2016. (Vægt: 5 pct.)Sygefraværet var 22,3 dage pr. fuldtidsstilling i 2017 mod 20,1 dage i 2016, en stigning på 2,2 dage eller 10,9 pct. | Ikke opfyldt | Side 11 ↗ |
| 6 | Styrket it-udvikling og drift (vægt: 5 pct.) | Opfyldt | Side 11 ↗ |
| 6.1 | Proof of concept for tjenestetidssystemet godkendt i 2. kvartal 2017 og pilotdrift påbegyndt på to afdelinger inden udgangen af 2017. (Vægt: 2,5 pct.)Proof of concept godkendt den 30. juni 2017, og pilotdrift på to enheder påbegyndt i oktober 2017. | Opfyldt | Side 11 ↗ |
| 6.2 | Inden udgangen af 2017 implementeret og idriftsat ny løsning baseret på Microsofts "Intune" til kalender- og mailsynkronisering på mobildevices hos alle relevante JIF-kunder. (Vægt 2,5 pct.)Intune blev sat i drift hos alle relevante JIF-kunder i september 2017. | Opfyldt | Side 11 ↗ |
| 7 | Niveauet for vold og/eller trusler mod ansatte reduceres (vægt: 10 pct.) | Ikke opfyldt | Side 11 ↗ |
| 7.1 | Niveauet for vold og/eller trusler mod ansatte er reduceret med 7 pct. i forhold til 2. halvår af 2016. (Vægt: 5 pct.)Foreløbigt 675 episoder i 2017 mod et beregnet helårstal på 690 for 2016, et fald på 2,2 pct. Der kan forekomme efterregistreringer frem til april 2018. | Ikke opfyldt | Side 11 ↗ |
| 7.2 | Der er i 90 pct. af sagerne sket rettidige indberetninger af episoder vedrørende vold og/eller trusler senest den 10. i den efterfølgende måned. (Vægt: 5 pct.)Foreløbigt registreret rettidig indberetning i 89,5 pct. af episoderne (data pr. 6. marts 2018); der kan forekomme efterregistreringer frem til april 2018. | Ikke opfyldt | Side 11 ↗ |
| 8 | Forhindre ulovlig kommunikation i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse (vægt: 12 pct.) | Delvist opfyldt | Side 11 ↗ |
| 8.1 | Som led i indsatsen mod indsmugling af mobiltelefoner installeret millimeterbølgescannere inden udgangen af 2017 i Enner Mark, Nyborg, Vestre Fængsel, Randers Arrest, Aarhus Arrest, Helsingør Arrest og Køge Arrest. (Vægt: 8 pct.)Installeret i Enner Mark, Nyborg, Vestre Fængsel, Randers Arrest, Aarhus Arrest og Helsingør Arrest samt i Storstrøm Fængsel. Køge Arrest er forsinket pga. adgang til kommunens tegningsmateriale og byggetilladelse; scanner forventes leveret og installeret juli 2018. | Ikke opfyldt | Side 11 ↗ |
| 8.2 | Udarbejde metode i 1. halvår 2017 for opgørelse af udførte cellevisitationer i overensstemmelse med standard for sikkerhedskategori 1 og 2, hvorefter data indarbejdes i ledelsesinformationen i 2. halvår 2017. (Vægt: 4 pct.)Opgørelse udarbejdet i 1. halvår 2017, og data har fra efteråret 2017 været indarbejdet i den løbende ledelsesinformation til Koncernledelsen. | Opfyldt | Side 12 ↗ |
| 9 | Forhindre radikalisering (vægt: 10 pct.) | Opfyldt | Side 12 ↗ |
| 9.1 | Sikre at initiativerne i den nationale handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering gennemføres i overensstemmelse med implementeringsplanen. (Vægt 10 pct.)Aftale om udmøntning indgået i juli 2017 med 4,2 mio. kr. i 2017, 5,2 mio. kr. i 2018, 7,2 mio. kr. i 2019 og 7,3 mio. kr. i 2020; implementeringsplan aftalt med departementet. | Opfyldt | Side 12 ↗ |
Bevillingsregnskab: slog pengene til?
Planlagt + ekstra bevilling mod det, der blev brugt (eller kom ind) på hver konto.
| Konto | Navn | Planlagt + ekstra | Brugt / kom ind | Slog pengene til? |
|---|---|---|---|---|
| 11.03.03 | Kriminalforsorgen i anstalter og frihed | 3,1 mia. kr. | 3,1 mia. kr. | Nej · 84,4 mio. kr. over |
| 11.03.03 | Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (indtægt) | 153 mio. kr. | 251 mio. kr. | Ja · 98,6 mio. kr. mere ind |
| 11.31.01 | Direktoratet for Kriminalforsorgen | 155 mio. kr. | 133 mio. kr. | Ja · 22,0 mio. kr. tilbage |
| 11.31.01 | Direktoratet for Kriminalforsorgen (indtægt) | 0,0 mio. kr. | 2,2 mio. kr. | Ja · 2,2 mio. kr. mere ind |
| 11.03.05 | Bøder (indtægt) | 0,1 mio. kr. | 0,2 mio. kr. | Ja · 0,1 mio. kr. mere ind |
Indtægter står som positive tal med "mere ind" / "mindre ind".
Kilde: Danmarks Fængslers årsrapport 2017, bevillingsregnskab.
Læs institutionens 9 egne forklaringer ▾Skjul forklaringerne ▴
- Mindreforbrug · 38,4 mio. kr.Side 6 ↗
»Mindreforbruget fremkommer efter, at der er overført 40 mio. kr. til Justitsministeriets koncern på tillægsbevillingsloven. Det skyldes fortrinsvis midlertidig inaktivering af pladser som følge af et lavt belæg end oprindelig forventet, som dog har været stigende fra omkring 3. kvartal 2017.«
- Mindreforbrug · 22,5 mio. kr.Side 6 ↗
»Mindreforbrug på satspuljeområdet (godt 100 satspuljefinansierede projekter). Skyldes bl.a. et lavere belæg end oprindelig forventet og deraf mindre søgning til f.eks. afvænningsforløb, samt at en række strafstærkpelser er slået langsommere igennem end forudsat (bl.a. Bandepakke III, 33,5 mio. kr., og anti-radikaliseringsinitiativer, 4,1 mio. kr.).«
- Merindtægt · 101 mio. kr.Side 22 ↗
»Indtægterne for driftsbevillingerne var i 2017 på i alt 253,4 mio. kr., hvilket er 101,0 mio. kr. mere end det forudsatte på finanslovsbevillingen. Indtægterne modsvares af tilsvarende udgifter.«
- Mindreforbrug · 24,2 mio. kr.Side 22 ↗
»Årets resultat for § 11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen blev et mindreforbrug på 24,2 mio. kr.«
- Mindreforbrug · 14,2 mio. kr.Side 22 ↗
»Regnskabet for § 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed udviser et samlet mindreforbrug på 14,2 mio. kr.«
- Afvigelse · 22,3 mio. kr.Side 11 ↗
»Mål 5 (nedbringelse af sygefravær) er ikke opfyldt: sygefraværet var gennemsnitligt 22,3 dage pr. fuldtidsstilling mod 20,1 dage i 2016, en stigning på 10,9 pct. Det skyldes især et højt langtidssygefravær; korttidsfraværet er reduceret i 2017.«
- Afvigelse · 2,2 mio. kr.Side 15 ↗
»Mål 7.1 om 7 pct. reduktion af vold/trusler er ikke opfyldt; der er et fald på 2,2 pct. (675 episoder mod 690 beregnet helårstal for 2016). Trusler er steget 38,2 pct., mens voldsepisoder er faldet 28,7 pct. Der kan forekomme efterregistreringer.«
- Afvigelse · 18,8 mio. kr.Side 16 ↗
»Mål 10.4 er ikke opfyldt: udfyldelsesgraden for feltet "Koordinering" steg fra 69,1 pct. til 82,1 pct., svarende til 18,8 pct. mod kravet om 20 pct. Mål 10.2 (LS/RNR i tilsyn) er ikke opfyldt med 64 pct. mod 75 pct., hvilket oftest skyldes mangelfuld registrering.«
- AfvigelseSide 15 ↗
»Mål 8.1 er ikke opfyldt, da installering af MMB-scanner i Køge Arrest er forsinket pga. vanskeligheder med adgang til kommunens tegningsmateriale og byggetilladelse. Der er nu indhentet byggetilladelse, og scanneren forventes leveret juli 2018.«
Fund: brugt mere end bevilget, år for år
2 år med merforbrug fordelt på 2 konti siden 2016. Ved indtægtskonti betyder det, at der kom mindre ind end planlagt.
| Konto | Navn | År med merforbrug | Gange |
|---|---|---|---|
| 11.03.03 | Kriminalforsorgen i anstalter og frihed | 2017 | 1 |
| 11.31.03 | Kriminalforsorgen i anstalter og frihed | 2016 | 1 |
- Ledelsen: resultatet er kun delvist tilfredsstillendeSide 6 ↗
Den samlede målopfyldelse af kriminalforsorgens mål- og resultatplan er opgjort til 69,5 pct., hvilket navnlig skyldes udviklingen i vold, trusler og sygefravær og dermed ikke vurderes at være helt tilfredsstillende.
Årsrapporterne som PDF
Skift år med “Regnskab” øverst på siden.