Kort fortaltAI-resumé · med kilder
Storebæltsbroen har i årevis været en indtægtskilde, hvis overskud bruges til at finansiere andre infrastrukturprojekter. Siden 2019 er udbytterne brugt i store infrastrukturplaner, og fra 2022 voksede en politisk debat om at gøre broen gratis efter 2035. Eksperter kalder den fortsatte betaling for en skjult skat, og op til valget i 2026 er partierne uenige om afgiftens fremtid.
Skrevet af AI ud fra sagens begivenheder. Kilderne står ved hver begivenhed i tidslinjen - tjek dem, før du citerer.
Tidslinje
- Advarsel
TV 2 filmede trafikken på Storebælt i én time: mindst 479.936 kr. i indtægt
Beløb nævnt 479.936 kr.TV 2 Fyn optalte trafikken over Storebæltsbroen i én time og beregnede indtægter på mindst 479.936 kr. Optællingen indgår i valgkampens debat om broens takster, hvor restgælden er 15 mia. kr., og gratis adgang ifølge Transportministeriet vil koste 10 mia. kr. engang og 900 mio. kr. årligt.
- Krav
Valgkamp 2026: Partier uenige om gratis Storebæltsbro
Op til folketingsvalget 2026 går flere partier ind for at fjerne eller sænke afgiften på Storebæltsbroen, især efter 2035. Andre advarer om, at en gratis bro vil få dramatiske konsekvenser for finansieringen af blandt andet Femern- og Kattegatforbindelsen.
- Advarsel
Efter 25 år er der stadig betaling på Storebæltsbroen – eksperter kalder det en skat
Beløb nævnt 7,9 mia. kr.25 år efter åbningen opkræves der fortsat betaling for at køre over Storebælt. Siden 2009 har Folketinget brugt indtægterne på anden infrastruktur, senest 7,9 mia. kr. for 2024-2030, hvilket eksperter som Mogens Fosgerau kalder en skjult skat.
- Krav
Transportministeren foreslår at gøre Storebæltsbroen gratis i 2035
Beløb nævnt 28,9 mia. kr.Transportminister Trine Bramsen foreslår at fjerne broafgiften på Storebælt i 2035. Det vil kræve, at statskassen dækker et finansieringshul på 28,9 mia. kr., og forslaget møder forbehold fra Venstre og andre partier. Eksperter advarer om konsekvenser for blandt andet finansieringen af Femern-forbindelsen.
- Advarsel
Storebæltsbroen beskrives som pengemaskine med 18,4 mia. kr. i restgæld
Beløb nævnt 18,4 mia. kr.Trods at Storebæltsbroen har indtjent 1,5 gange sin oprindelige pris, er der fortsat afgift for passage. Politikerne har forlænget tilbagebetalingstiden og brugt overskuddet på anden infrastruktur; restgælden er 18,4 mia. kr.
- Nye penge
Regeringen og DF præsenterer infrastrukturplan på 112,7 mia. kr. finansieret af Storebælt
Beløb nævnt +112,7 mia. kr.Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer en infrastrukturplan på 112,7 mia. kr. frem mod 2030. Planen finansieres blandt andet via udbytter fra Storebælt og Øresund samt salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn.