Transportministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at indskyde 334 mio. kr. i Metroselskabet til håndtering af fordyrelsen af Metrocityringen. Merudgiften finansieres via Infrastrukturfonden og udmønter en aftale mellem Metroselskabets ejere om den økonomiske håndtering af projektets forsinkelse og fordyrelse.
- Byggeriet er blevet forsinket med syv måneder, så åbningen forventes i juli 2019, og anlægsbudgettet er fordynet med ca. 1 mia. kr.
- Ejerne har aftalt en finansieringsmodel, hvor der samlet indskydes 800 mio. kr., og tilbagebetalingstiden for gælden forlænges fra 2059 til 2062.
- Staten bidrager med 334 mio. kr. i 2014, mens Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune yder resten fordelt over årene 2014, 2016 og 2020 ud fra deres respektive ejerandele.
- Når anlægsarbejdet er færdiggjort og Cityringen åbnet, vil der blive udarbejdet en revideret langtidsøkonomi, hvorefter ejerne vurderer, om beløbene helt eller delvist skal tilbagebetales.
- Finansudvalget har tiltrådt aktstykket, dog med bemærkning fra Enhedslisten om mangelfuld styring og usikkerhed vedrørende tidsplanen under den nuværende ledelse.