Kort fortaltAI-resumé · med kilder
Togfonden DK afsatte 28,5 mia. kr. til jernbanen i 2014, men dele blev senere skrottet. Efterfølgende infrastrukturaftaler i 2019 og 2021 løftede rammen til 112,7 mia. og 160 mia. kr.
Skrevet af AI ud fra sagens begivenheder. Kilderne står ved hver begivenhed i tidslinjen - tjek dem, før du citerer.
Pengene i sagen
Tidslinje
- Aftale
Infrastrukturplan 2035: bred aftale om 160 mia. kr.
Beløb nævnt 160,0 mia. kr.Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i juni 2021 en infrastrukturaftale på mere end 160 mia. kr. frem mod 2035, heraf nye projekter for 105,8 mia. kr. Aftalen omfattede blandt andet automatiseret S-bane og nye jernbanestrækninger.
- Aftale
Aftale om et sammenhængende Danmark: 112,7 mia. kr. til infrastruktur
Beløb nævnt 112,7 mia. kr.Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i marts 2019 en investeringsplan på 112,7 mia. kr. til transportinfrastruktur frem mod 2030. Aftalen omfattede blandt andet DSB's indkøb af nye tog for op mod 20 mia. kr. og Banedanmarks signalprogram.
- Besparelse
Regeringen vil skrotte Togfonden-projekter for over 15 mia. kr.
Beløb nævnt −15,0 mia. kr.Regeringen foreslog i maj 2016 at skære 11 ud af 18 projekter i Togfonden og kun investere 7,6 mia. kr., fordi olieindtægterne svigtede og der manglede over 15 mia. kr. i finansiering. Forslaget mødte kritik for at ramme blandt andet østjysk jernbaneudbygning.
- Aftale
Togfonden DK afsætter 28,5 mia. kr. til jernbanen
Beløb nævnt 28,5 mia. kr.Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik i januar 2014 aftale om Togfonden DK, der afsatte 28,5 mia. kr. til jernbaneinfrastruktur, herunder timemodellen og elektrificering. Aftalen blev kritiseret for usikker finansiering gennem øget nordsøbeskatning.