Kort fortalt
Siden 2019 har Folketinget systematisk brugt Storebælts overskud til at finansiere andre infrastrukturprojekter frem for at afvikle broens gæld. Først med investeringsplan 2030 på 112,7 mia. kr. og siden med infrastrukturplan 2035, hvor 7,9 mia. kr. trækkes ud af Storebæltsforbindelsen i 2024-2030. Eksperter kalder ordningen en skjult skat.
Tidslinje
2023
- −7,9 mia.Besparelse−7,9 mia.
Efter 25 år: Storebælts betaling er blevet en skjult skat
25 år efter åbningen opkræves der stadig betaling for at køre over Storebælt, fordi Folketinget siden 2009 har brugt indtægterne til anden infrastruktur. I infrastrukturplan 2035 trækkes 7,9 mia. kr. ud af Storebæltsforbindelsen i 2024-2030. Eksperter som Mogens Fosgerau advarer om, at betalingen er blevet en skjult skat, der skader sammenhængskraften.
2019
- 112,7 mia.Aftale112,7 mia.
Investeringsplan 2030 på 112,7 mia. kr. finansieres med Storebælts udbytter
Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer en investeringsplan på 112,7 mia. kr. frem mod 2030. Planen finansieres blandt andet via udbytter fra Storebælt og Øresund samt salg af parkeringshuse i Københavns Lufthavn, hvilket knytter Storebælts overskud til finansiering af anden infrastruktur.